Sådan stemmer du ved dansk Melodi Grand Prix 2022
Kilde: dr.dk

Melodi Grand Prix 2022 afholdes den 5. marts med 8 artister og som noget nyt i år, så er det muligt at stemme på dine favoritter allerede i ugen op til showet!

Der er indført en række ændringer i afstemningen ved det danske Melodi Grand Prix. Fra 18. februar kan du hente app'en DR Grand Prix, så du kan stemme til både børnenes MGP og Dansk Melodi Grand Prix – nemt og helt gratis.

Som noget nyt kan du stemme via DR’s Melodi Grand Prix-app fra mandag den 28. februar til fredag den 4. marts.

Sådan stemmer du før tv-showet
Mellem den 28. februar og den 4. marts kan du hver dag stemme i app'en én gang på hver sang. Det er gratis at stemme med appen. Det er ikke muligt at stemme på sms før tv-showet.

Afstemning under showet den 5. marts
Efter første afstemningsrunde under tv-showet reduceres årets sange fra otte til tre. Her kan der stemmes både i app'en og på sms. De tre sange, som går videre til anden afstemningsrunde, findes dermed på baggrund af en sammentælling af ugens og aftenens stemmer.

I anden afstemningsrunde - super-finalen - nulstilles stemmerne, og vinderen findes ud af de tre tilbageværende sange. Her er det udelukkende aftenens app- og sms-stemmer, der afgør resultatet.

Hvis du bruger app'en, kan du afgive én stemme til hver af sangene i hver afstemningsrunde, og det er gratis at stemme med appen.

Det er også muligt at stemme via sms til 1212. Sms-koderne kan ses under hver sang.

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR


Opdateret d. 11.2.2022