Herning er Årets Grand Prix-by 2025
Årets Grand Prix-by er Herning. I den jyske by ligger Jyske Bank Boxen nemlig, og det er den, der danner rammen om Dansk Melodi Grand Prix 2025.
Men det er ikke kun, når showet endelig starter den 1. marts, at der er Grand Prix-stemning i Herning. I tiden op til showet kan du nemlig opleve Grand Prix-events rundt omkring i byen.
Når man er Årets Grand Prix-by, skal det nemlig fejres.
Køb din billet til Dansk Melodi Grand Prix 2025 lige her.
- I Herning Kommune er vi rigtig glade for, at vi igen får besøg af Dansk Melodi Grand Prix. Showet er en god, gammel bekendt af Herning og som altid en yderst velkommen og kær gæst, siger Herning Kommunes borgmester, Dorte West.
- Hver gang Dansk Melodi Grand Prix er i byen, bliver det en folkefest, hvor arrangementet og dets lange, musikalske historie fejres og markeres med arrangementer rundt omkring i området. Opbakningen er altid stor på både skoler, institutioner og blandt de handlende, og jeg ved, at der også i år er planlagt en række aktiviteter, fortsætter Dorte West.
Du kan derfor blandt andet opleve liveoptagelse af Det Store Talkshow på P4, du kan gå en særlig Grand Prix-rute eller tage til koncert med Dansk Melodi Grand Prix-vinderen Basim.
Dansk Melodi Grand Prix er nemlig en folkefest, hvor alle er med til festen - både inden for i Jyske Bank Boxen og rundt om i Herning.
Lige her kan du se alle de aktiviteter, som Herning Kommune har planlagt i tiden op til Dansk Melodi Grand Prix 2025:
Januar: Keramikworkshop 1: MGP koppper på Huset No7
Januar: Keramikworkshop 2: Slik- og popcornskål på Huset No7
Uge 4: Temauge med Melodi Grand Prix for 4.-6. klasser på Kibæk Skole (lukket arrangement)
Uge 8, 9 og 10: Grand Prix-rute i Herning City, hvor tomme butikslokaler bliver udmykket med Grand Prix-outfits og kjoler
Uge 8: Grand Prix-væg og MGP-pynt på Herning Bibliotek
Torsdag den 6. februar klokken 14: Grand Prix-fest i Kibæk på Alhuset
Mandag den 17. februar, tirsdag den 18. februar, mandag den 24. februar og tirsdag den 25. februar: Syng sammen på plejehjem med fokus på demente på elleve forskellige plejehjem (lukket arrangement)
Torsdag den 20. februar: Smykkeworkshop 1 på Huset No7
Torsdag den 20. februar: Sy-workshop 1: Sløjfer og hårpynt på Huset No7
Fredag den 21. februar: MOD & LEG med MGP i Børnehuset Solstrålen (lukket arrangement)
Lørdag den 22. februar klokken 16: Interaktivt kunstværk i anledning af MGP's 25 års jubilæum i Jyske Bank Boxen, som Herning Billedskole står bag.
Tirsdag den 25. februar: Samvær og fællesskab på tværs med Melodi Grand Prix i fokus på Huset No7
Onsdag den 26. februar klokken 18:30: Grand Prix-aften med talkshow med Grand Prix-stjerne og Ole Tøpholm og koncert med et kor og Basim på Biblioteket og Tinghuspladsen
Torsdag den 27. februar: Smykkeworkshop 2 på Huset No7
Torsdag den 27. februar: Sy-workshop 2: Muleposer på Huset No7
Torsdag den 27. februar klokken 20: Beer Choir-aften på Fox & Hounds
Torsdag den 27. februar: Det Skæve Kor med Grand Prix-hits på Huset no7
Fredag den 28. februar: Online Grand Prix-fællessang i Folkeskolerne (lukket arrangement)
Lørdag den 1. marts klokken 14: Det store Talkshow på HusetNo7
Lørdag den 1. marts: Kor i Foyeren til Jyske Bank Boxen fra Den Jyske Sangskole
|
Opdateret d. 5.2.2025