ESC Oslo 2010 - Deltagere
![]() |
![]() |
![]() |
Irlands artist: Niamh Kavanagh |
Niamh Kavanagh var bankuddannet men havde allerede optrådt sammen med flere små bands, da hun blev opfordret til at levere vokalen til soundtracket til den irske film 'The commitments' i 1991. Pladen blev en kommerciel succes og markerede begyndelsen til Niamhs sangkarriere. I 1993 deltog hun for første gang i det irske melodigrandprix, og blev her valgt til at repræsentere sit hjemland på hjemmebane i Millstreet.
Og sandelig om ikke det lykkedes for Niamh og Irland at vinde for andet år i træk, med sangen 'In your eyes', skrevet af Jimmy Walsh. Sangen blev et stort hit i Irland og gav Niamh en dobbelt platinplade. Og selv om det ikke blev et stort kommercielt hit udenfor Irland nåede sangen dog at snige sig ind på hitlisterne i både Storbritanien, Tyskland og Holland.
I 1994 dukkede hun op på de irske hitlister igen, denne gang med sangen 'Red roses for me', som hun indspillede sammen med The Dubliners. I de kommende år fulgte en lang række singler og album, men ingen af dem fik dog den samme succes som 'In your eyes'.
17 år efter sejren i Millstreet dukker Niamh Kavanagh så igen op i European Song Contest, efter at have vundet det lokale grandprix i et felt på ialt fem sange. Sangen It's for you vandt med toppoints fra alle juryer og fra seer-afstemningen.
Irland 2010
Eurosong 2010
Sidst opdateret den 29.03.2010