ESC 2010 - Nyheder
Chiara, Malta 2009
Malta holder finale i Eurosong 2010 lørdag den 20. februar Dato: 20.11.2009
Kilde: esctoday


Chiara. Malta 2009
Efter en periode med interne stridigheder har de maltesiske arrangører af Maltasong 2010 nu fastlagt den endelige procedure for udvælgelse af Malta's bidrag til ESC 2010.

Fristen for at indsende bidrag udløb den 30. oktober; ved fristens udløb havde PBS modtaget 123 sange, hvilket er betydeligt færre end de foregående år. Det skyldes dog en ændring af reglerne, så der kun kan deltage én sang med hver artist - og at udenlandske sangskrivere ikke kan deltage i år.

Ud af de 123 modtagne bidrag vil arrangørerne nu udvælge 36, der vil deltage i en række på seks semifinaler. De heldige bidrag vil blive annonceret i starten af december måned. Efter semifinalerne vil 20 sange kvalificere sig til finalen, der afholdes den 20. februar.

Vinderen og dermed Maltas repræsentant ved Eurovision Song Contest 2010 i Oslo, vil blive valgt ved 50% jury-stemmer og 50% telefon- og sms-stemmer.

I 2009 blev Malta repræsenteret af Chiara og sangen 'What If We', der fik en skuffende 22. plads i finalen.

Links: Malta

Sidst opdateret den 20.11.2009