ESC 2010 - Nyheder
![]() |
![]() Sukkerchok er tilbage: Kun en enkelt genganger i DMGP 2010 Dato: 12.01.2010 Kilde: melodigrandprix.net |
Som de eneste på artistsiden er Kat, Tina og Malene gengangere fra sidste års grandprix, hvor de som debutanter og næsten helt nye i branchen med tilbageholdt åndedrag kunne betragte alle 'de store navne'. I år var det som sukker-tøserne der var 'de garvede' og på hjemmebane.
"Tænk at vi blev inviteret igen, det er da dejligt. De må jo have kunne li' os," grinede pigerne med henvisning til, at de i år havde modtaget et af de tre wildcards, der blev uddelt til specielt indbudte artister.
Sidste år opnåede Sukkerchok en delt tredjeplads i det store show i Herning. Nu skal de den 6. februar prøve at gentage succes'en. Og på spørgsmålet om de regner med at gøre det lige så godt som i 2009 udbryderne sukker-tøserne i kor: "Ja selvfølgelig, i år vinder vi da."
Fordelingen af startrækkefølgen har bestemt heller ikke gjort det sværere for de tre piger, der går på scenen i Gigantium som nummer ni ud af de ti sange.
På sangskriver-siden er der flere gengangere. Således er hele sidste års vinder-team med Lars Halvor Jensen, Martin Michael Larsson og Ronan Keating tilbage. I år bliver deres sang 'All About A Girl' sunget af 'Elsk mig i nat'-vinderen Joachim Lind Tranberg.
Af andfre gengangere på sangskriver-siden kan nævnes Jacob Launbjerg (All Night Long), Andreas Mørck, Noam Halby, Lise Cabble (Fra mols til Skagen) og Simon Munk (Drama Queen).
Hele startfeltet finder du her...