ESC 2010 - Nyheder
Eurovisiiut Suomen Karsinta 2010
Eurovisiiut Suomen Karsinta 2010
I aften tredje og sidste delfinale i Finland
Dato: 22.01.2010
Kilde: YLE.fi


Fredag aften afholdes den tredje og sidste delfinale i det finske grandprix, Eurovisiiut Suomen Karsinta 2010. Fem sange deltager og dyster om tre af de ialt ti pladser i den finske finale den 30. januar.

Alle tre delfinaler afholdes i Tohloppi studios i Tampere med Jaana Pelkonen og Mikko Peltola som værter. Showet starter kl. 20:00 (kl. 21:00 finsk tid). Desværre kan man kun følge udsendelsen på nettet hvis man bor i Finland (her...).

Se resultatet nederst på siden.

Her er de fem sange i den tredje delfinale:

01. Hulluna humpasta - Eläkeläiset
02. Heaven or hell - Osmo Ikonen
03. Työlki ellää - Kuunkuiskaajat
04. Fatal moment - Linn
05. Sydän ymmärtää - Maria Lund

Linn's vej til det finske grandprix gik via en internet-afstemning blandt 267 indsendte bidrag. De tre sange med flest stemmer fik en plads i hver af de tre finske delfinaler. Linn var i 2007 den ene af to finske repræsentanter i MGP Nordic.

De fire øvrige delfinalister, der alle er debutanter i finsk melodigrandprix, var blandt de 11 specielt indbudte artister.

De tre sange, der får flest stemmer i delfinalen ved en telefon- og sms-afstemning, kvalificerer sig til finalen, der afholdes den 30. januar. Derudover tildeler en jury et enkelt wildcard blandt de ikke kvalificerede bidrag fra alle tre delfinaler, således at finalefeltet bliver på ti sange.

Du kan høre alle de femten finske bidrag her...


Resultat
Resultatet af telefon- og sms-afstemningen blev at disse tre sange kvalificerede sig til finalen lørdag den 30. januar:
Kuunkuiskaajat - Työlki ellää
Eläkeläiset – Hulluna humpasta
Linn - Fatal moment

Det betyder altså, at der bliver plads i finalen til begge de to tidligere MGP Nordic deltagere, Linn i aften og Sister Twister i sidste uge.

Den tiende plads i finalen blev uddelt som wildcard til:

Maria Lund – Sydän ymmärtää


Sydän ymmärtää - Maria Lund


Heaven or hell - Osmo Ikonen

Työlki ellää - Kuunkuiskaajat

Fatal moment - Linn

Hulluna humpasta - Eläkeläiset

Eläkeläiset Osmo Ikonen Kuunkuiskaajat
Linn maria Lund

Links: Finland

Sidst opdateret den 22.01.2010