ESC 2010 - Nyheder
Luminita Anghel
Luminita Anghel prøver igen i Rumænien:
16 sange til Euroviziune Selecta Nationala
Dato: 25.01.2010
Kilde: esctoday.com


Luminita Anghel, Rumænien 2005
Ud af 117 indsendte bidrag har det rumænske tv selskab nu via en fagjury udvalgt 16 sange, der skal dyste om den rumænske billet til Oslo i maj måned i det rumænske grandprix, Euroviziune Selecta Nationala 2010.

Planen var at udvælge op til 15 sange til den rumænske finale, der afholdes lørdag den 6. marts, men da der efter afstemning i juryen var stemmelighed mellem nummer 14, 15 og 16 kom alle 16 sange med. Her er de udvalgte bidrag:

• Come as one - Artist TBA
• It's not too late - Paula Seling & Kamara
• Searching for perfect emotion - Artist TBA
• Running out of time - Pasager
• Playing with fire - Paula Seling & Ovi
• See you in heaven, Michael - Artist TBA
• Come along - Laura Petrescu & Mihai Preda
• Jack Pott - Razvan Krivach
• Around around - Catalin Josan
• Crazy - Alexandra Ungureanu
• Love is war - Tina G
• I'm running - Dalma Kovacs
• Save their lives - Luminita Anghel, Tony Tomas, Adrian Piper
• Baby - Artist TBA
• Lay me down - Zero
• Surrender - Anda Adam

Blandt deltagerne finder vi blandt andre Luminita Anghel, der repræsenterede Rumænien i 2005 sammen med gruppen System. Med sangen 'Let Me Try' opnåede de en tredjeplads, Rumæniens hidtil bedste placering.

Derudover er der gensyn med en række artister fra tidligere års rumænske finaler, nemlig: Zero (2009), Paula Seling (1998, 2003, 2004 og 2008 NF) og Laura Petrescu, tidligere medlem af Wassabi (2007). Endvidere Ovi, der i 2009 deltog i det norske Melodi Grand Prix.

Links: Rumænien

Sidst opdateret den 25.01.2010