ESC 2010 - Nyheder
Sukkerchok
DR tager forskud på glæderne:
OPD. Hør de danske bidrag i fuld længde
Dato: 01.02.2010
Opd.: 05.02.2010
Kilde: DR


Sukkerchok ligger også i top
DR har her til morgen lagt 30 sekunders klip af de danske bidrag ud på deres hjemmeside. Det er altså allerede nu miligt at høre lidt af, hvad vi allesammen glæder os til at høre på lørdag.

Opdateret: Du kan nu høre alle ti bidrag i deres fulde længde her...

Efter at vi har hørt disse har de forskellige spille-steder reguleret lidt på deres odds. Men det er stadig Simone med 'How Will I Know', der er favorit.

I skrivende stund giver Bet24 odds 3,00 på Simon, mens Silas & Kat giver odds 5,5, Bryan Rice giver 6,00 og Sukkerchok 7,00. Hos bet365 er odds: Simone - 3,00, Sukkerchok - 3,25, Silas & Kat - 5,00 og Bryan Rice 12,00.

Opdateret: Hos Danske Spil er favoritværdigheden delt mellem Simone og Sukkerchok, der begge giver odds 3,50. Dernæst følger Silas & Kat med odds 5,50 mens både Chanée & N'evergreen og Bryan Rice giver odds 7,50. Mindst tiltro er der til Kaya Brüel der giver odds 30 for fuld gevinst.

På DR's hjemmeside er kommentarerne til de korte klip overvejende positive. Her et lille sammendrag:

Lars: Først og fremmest synes jeg næsten alle sangene er gode, hvilket er imponerende !!!! karoline : FEDE NUMRE! Højt niveau hele vejen rundt! Judy1: Bryan Rice er absolut en af favoritterne, men hvor er de dog gode i år. hugo: Gode sange, men syntes godt nok den med Joakim Tranberg: all about a girl! er det bedste jeg har hørt. Joseph fra Australien: WOW!!!! De er ALLE fantastisk!!!

Hvis man vil høre mere af de ti sange skal man være klar ved radioen hver dag på P4 mellem kl. 14:00 og 15:00 (fredag mellem 14:00 og 16:00). Alle årets sange får nemlig radiopremiere i eftermiddagsprogrammet 'Madsen', hvor værten Alex Nyborg Madsen eksklusivt præsenterer to af feltets ti sange i deres fulde længde.

I dag mandag var det de to første sange: Bryan Rice med 'Breathing' og Joakim Tranberg med 'All About A Girl'.

Opdateret: I dag fredag 5. februar udkommer sangene så på cd.

Sidst opdateret den 05.02.2010