ESC 2010 - Nyheder
ESC 2010 lodtrækning
Skal Danmark på scenen tirsdag eller torsdag?
Lodtrækning til semifinalerne søndag
Dato: 04.02.2010
Kilde: eurovision.tv


Opdateres løbende... se forneden.
Søndag kl. 14:00 trækkes der som tidligere fortalt lod om fordelingen i de to semifinaler i ESC 2010. Til lodtrækningen er landene i år blevet inddelt i 5 puljer, dels ud fra geografiske forhold, dels ud fra hvilke lande der plejer at stemme på hinanden.

De 34 deltagende lande i semifinalerne skal altså fordeles med 17 i hver semifinale. Fra pulje 5 vil der deltage tre lande i hver semifinale, fra pujerne 1-4 vil der deltage tre lande i en af semifinalerne og fire i den anden.

Danmark er i gruppe 2 sammen med Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen. Det betyder at Danmark kommer i semifinale med to eller tre af disse seks lande, mens de andre tre/fire lander i den anden semifinale.

Drømmescenariet for Danmark vil være at ryge i semifinale sammen med Island og Sverige, der traditionelt giver Danmark højere points - skrækscenariet er Estland, Letland og Litauen, der historisk har været knap så gavmilde.

Gruppe 1:
Albanien
Bosnien
Kroatien
Makedonien
Serbien
Slovenien
Schweiz

Gruppe 4:
Armenien
Belgien
Cypern
Grækenland
Malta
Holland
Tyrkiet

Gruppe 2:
Danmark
Estland
Finland
Island
letland
Litauen
Sverige

Gruppe 5:
Bulgarien
Irland
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet

Gruppe 3:
Azerbaijan
Hviderusland
Georgien
Israel
Moldavien
Rusland
Ukraine

Udover fordelingen i de to semifinaler, bliver det bestemt om man havner i første eller anden halvdel af sin semifinale, således at de deltagende lande kan begynde at planlægge ankomst til Oslo til deltagelse i de første lydprøver.

Der trækkes dog IKKE lod om den endelige startrækkefølge, det sker først ved de delegeredes møde i Oslo i marts måned, når alle deltagende bidrag er fundet.

De fem lande, der er direkte finalekvalificeret, d.v.s. Storbritanien, Tyskland, Frankrig, Spanien og værtslandet Norge, vil samtidig blive pro forma fordelt i de to semifinaler. Disse lande skal transmitere den semifinale, de bliver placeret i, uden at de skal deltage, og de kan også stemme med om resultatet i denne semifinale.

Lodtrækningen kan følges live på eurovision.tv.

Her kan du løbende følge lodtrækningen:

Første semifinale, første halvdel: Serbien, Finland, Rusland, Slovakiet, Bosnien, Moldova, Malta, Letland

Første semifinale, anden halvdel: Grækenland, Island, Portugal, Makedonien, Hviderusland, Belgien, Polen, Albanien, Estland

Spanien og Tyskland stemmer i første semifinale.

Anden semifinale, første halvdel: Schweiz, Litauen, Sverige, Ukraine, Danmark, Aserbasjan, Israel, Armenien

Anden semifinale, anden halvdel: Georgien, Tyrkiet, Irland, Slovenien, Holland, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Rumænien

Frankrig, Norge og Storbritanien stemmer i anden semifinale.

Sidst opdateret den 14.02.2010