ESC 2010 - Nyheder
![]() |
![]() Old-school grandprix til tops: Chanée & N'evergreen vandt DMGP 2010 Dato: 07.02.2010 Kilde: melodigrandprix.net |
I en spændende og intens finale blev det således old-school grandprix der vandt over den nye stil i form af Bryan Rice og sangen 'Breathing'.
Forinden havde de to finalister taget livtag og vundet i den direkte duel med henholdsvis Simone (How Will I Know) og Silas & Kat (Come Come Run Away), der således fik en delt tredjeplads.
På det efterfølgende pressemøde var de to vindere slet ikke i tvivl om, at deres sang vil kunne nå langt ved Eurovisionens Melodi Grand Prix i Oslo i maj måned. Tomas er nemlig et stort navn i de østeuropæiske lande; han bor i Rusland, hvor han deltog i det lokale Melodi Grand Prix sidste år.
- I år bliver det os der opnår Rybak-effekten, udbryder Tomas N'evergren (der faktisk er døbt Thomas Christensen). Og dermed hetyder han til, at sidste års vinder af det europæiske Melodi Grand Prix oprindelig stammer fra Hviderusland.
Og Christina lægger vægt på, at sangen jo er skrevet af de svenske hitmagere Thomas G:son, Henrik Sethsson og Erik Bernholm. - Mon ikke det betyder at vi i år også får stemmer fra Sverige? Sidste år var der jo slet ingen points fra det svenske broderfolk til Brinck og 'Believe Again'.
Den tabende finalist Bryan Rice var lykkelig for sin andenplads.
- Det er jo helt fantastisk. Og så den reaktion, vi fik fra publikum; jeg var lige ved at græde da de allesammen rejste sig op under min sang. Jeg er lykkelig for at have været med og at komme så langt.
Også forhåndsfavoritten Simone var glad for sin placering som nummer tre i konkurrencen. Og ligesom Bryan Rice var hun glad for publikums støtte under fremførelsen af 'How Will I Know'. - I fik mig til at tude, udbrød hun under et intervies med aftenens værter.
Sidste års treer Sukkerchok nåede i år ikke videre fra den indledende afstemning.
- Men pyt med det, vi har været glade for at være med for andet år i træk, og nu skal vi feste, udbrød sukker-tøserne da aftenens after-party blev skudt i gang.
Afgørelsen af, hvilke fire sange, som skulle videre til semifinalen lå for andet år i træk dels hos seerne og dels hos en fagjury på seks medlemmer. Seer-stemmer og dommerstemmer havde hver halvtreds procents vægt i udvælgelsen.
I de afsluttende afstemninger i de to semifinaler og selve finaleafstemningen var det alene tv-seernes sms'er der var afgørende for placeringerne.