ESC 2010 - Nyheder
![]() |
![]() Vi elsker Melodi Grand Prix: Næsten 2 millioner så DMGP 2010 Dato: 08.02.2010 Kilde: DR |
Det viser seertallene fra sidste uge, der placerer årets popfest på førstepladsen over de mest sete tv-programmer. Ialt 1.864.000 seere så Chanée & N'evergreen vinde grandprixet med sangen 'In a Moment Like This' efter en tæt finaledyst med Bryan Rice.
I forhold til 2009-grandprixet er seertallet steget med næsten 150.000.
Grandprixet er det mest sete af sin slags siden 2005, oplyser DR i en pressemeddelelse.
»Vi er lykkelige for, at danskerne tog så godt imod årets grandprix, som vi selv er meget stolte af«, siger DR 1-chef Ulla Pors og tilføjer, at seernes vurdering af programmet er det højeste af et dansk Melodi Grand Prix nogensinde.
Seerne vurderede gennemsnitligt grandprixet til 4 på en skala fra 1 til 5
Så kan man vist godt leve med at 'kultur-eliten' som sædvanlig vrænger på næsen af det danske Melodi Grand Prix.