ESC 2010 - Nyheder
Safura Alizadeh
Så fik vi den officielle bekræftelse:
Safura Alizadeh synger 'Drip Drop' i Oslo
Dato: 19.03.2010
Kilde: eurovision.tv


Nu ligger det endelig fast, at 17-årige Safura Alizadeh vil repræsentere Azerbaijan i den norske hovedstad med sangen 'Drip Drop', der er skrevet af Stefan Örn og Sandra Bjurman.

Sangen var én af tre, som Safura oprindelig fremførte ved det azerbaijanske grandprix i starten af marts måned. De to andre var "Soulless" og "Don't Let The Morning Come".

Efter valget af Safura var det så op til juryen at vælge sangen - udover de tre finale-sange havde man mulighed for at vælge en helt fjerde sang. Men det blev altså ikke nødvendigt, da 'Drip Drop' faldt i juryens samg.

Det er også den af de tre finale-sange som er faldet i bedst jord hos de europæiske grandprix-fans, og efter valget af 'Drip Drop' nævnes Azerbaijan som en af favoritterne til at vinde Eurovision Song Contest 2010 - både hos fans og hos bookmakerne. De øvrige favoritter er Norge, Israel og Danmark.

Med valget af ´Drip Drop' er vi nu næsten i mål med årets bidrag - kun Frankrig og Ukraine mangler.

Links: Azerbaijan

Sidst opdateret den 19.03.2010