ESC 2010 - Nyheder
![]() |
![]() Nedtælling til ESC 2010 Danske favoritter: 'Selvfølgelig vinder vi' Dato: 15.05.2010 Kilde: melodigrandprix.net |
Allerede i dag lørdag ankommer de første delegationer til Gardemoen, og fra i morgen tidlig klokken 09:30 indtager de første artister scenen, nemlig de otte første deltagere i den første semifinale: Moldavien, Rusland, Estland, Slovakiet, Finland, Letland, Serbien og Bosnien.
Klik på billede for at se video. Foto: NRK
Danmark har jo startnummer fire i den anden semifinale. Den første prøve for Christina og Thomas bliver tirsdag klokken 12:30, og den anden prøvedag bliver fredag klokken 16:45. Derefter bliver der hele tre 'generalprøver' hhv onsdag eftermiddag og aften samt torsdag eftermiddag, inden det går løs torsdag aften kl. 21:00.
Inden afgangen til Oslo har Christina og Thomas haft rygende travlt med at få koreografien på plads. Til det har man allieret sig med den erfarne Kenneth Kreutzmann, der også var en af dommerne ved det danske grandprix, hvor Christina og Thomas sikrede sig billetten til Oslo.
Christina og Thomas øver sammen med Kenneth Kreutzmann. Foto: Søren Bygbjerg © DR
Derudover har duoen også været rundt i Europa for at promovere det danske bidrag, både i Rusland, Azerbaijan og Georgien. Det sidste sted gik det iøvrigt helt galt for Christina, da hun skulle på scenen for at synge 'Georgia'. Hun snublede nemlig i den store kjole og faldt, så hun måtte have støttebind på det ene ben.
Men det skulle ikke betyde noget for duoens forberedelser, og de danske favoritter til den endelige sejr i Oslo er vældig fortrøstningsfulde. Og når de bliver spurgt hvad de vil føle, hvis de ikke vinder, ser de helt uforstående ud. "Selvfølgelig vinder vi." Selvtilliden fejler ikke noget...
Links: Danmark
Sidst opdateret den 15.05.2010