ESC 2011 - Nyheder
Hvem skal repræsentere Italien i Düsseldorf? Nathalie er et rigtig godt bud på en artist Dato: 05.12.2010 Kilde: Nathalie Giannitrapani vandt X-Factor 2010 |
Italien har jo vundet konkurrencen to gange tidligere, nemlig i 1964 i København med Gigliola Cinquetti og sangen 'Non ho l'eta', og i 1990 med 'Insieme 1992', sunget af Toto Cotugno. Sidste gang støvlelandet deltog i den store europæiske sangkonkurrence var i 1997, hvor duoen Jalisse hentede en fjerdeplads med 'Fiumi di parole'.
Men hvem skal tage over her 14 år efter?
Et rigtig godt bud kunne være den 30-årige Nathalie Giannitrapani, der for alvor gjorde sin entré på den italienske pop-scene i år, hvor hun vandt den italienske udgave af X-Factor. Tidligere har hun deltaget i flere andre sangkonkurrencer, og hun har også sunget i musicals som "Les Misérables" og "The Neverending Story".
Faktisk har den ansvarlige tv-station RAI tidligere på året antydet, at hvis Italien vendte tilbage til ESC 2011 kunne repræsentanten sagtens være vinderen af X-Factor. Men endnu er der altså ikke sluppet noget officielt ud fra RAI.
Hvis det endelige valg falder på Nathalie kunne vindersangen blive hendes debutsingle "In punta di piedi", som opfylder de formelle krav fra EBU om at offentliggørelse af bidraget først må ske efter den 1. september 2010.
Links: Italien
Sidst opdateret den 05.12.2010