ESC 2011 - Nyheder
|
|
Kroatien skyder gang i jagten: I aften: Første delfinale i DORA 2011
Dato: 22.01.2011
Kilde: idemonaeurosong.hr//
|
Lørdag aften skyder kroatisk tv gang i jagten på årets kroatiske bidrag til Eurovision Song Contest 2011. Det sker i DORA 2011, der i år kommer til at bestå af ikke mindre end syv tv-programmer.
Ud af 150 foreslåede artister har et bedømmelsesudvalg udpeget de 24 deltagere, der skal slås om billetten til Düsseldorf. I aftenens show vil 12 af disse i første omgang kæmpe om seks pladser i næste fase. Det samme sker så næste lørdag.
I det tredje program vil de tilbageværende 12 artister fra de to indledende runder fortsætte, indtil bare to artister står tilbage i finalen, der afholdes den 5. marts.
Showet starter i aften klokken 20:10.
Se resultatet nederst på siden...
Her er de 12 artister, der deltager i den første eliminationsrunde:
- Artemija Stanic
- Damir Kedzo
- Ivana Brkasic
- Tina Vukov
- Miro Tomic
- Mila Soldatic
- Valentina Briski
- Jelena Vanjek
- Sabrina Hebiri
- Mario Sambrailo
- Dora Benc
- Jacques Houdek
Fire af aftenen artister har tidligere deltaget i DORA, nemlig Damir Kedo (2005), Tina Vukov (2004, 2006 og 2007), Sabrina Hebiri (2007 og 2010) og Jacques Houdek (2002, 2003, 2004, 2005 og 2006). Bedst placering opnåede Tina Vukov, der blev nummer 3 i DORA 2006.
Resultatet af første delfinale i DORA 2011:
Følgende fem artister går videre til næste runde: Damir Kedzo, Miro Tomic, Dora Benc, Jacques Houdek og Sabrina Hebiri. En sjette finalist vil blive offentliggjort i næste uge.
Links:
Kroatien
Sidst opdateret den 22.01.2011