ESC 2011 - Nyheder
Frankrig har valgt deres repræsentant: Amaury Vassili bringer korsikansk til ESC Dato: 04.02.2011 Kilde: esctoday.com/ Amaury Vassili |
Korsikansk er en italiensk dialekt, der som navnet antyder stammer fra den franske ø Korsika, men som også tales på den nordlige del af Sardinien. Sproget har udover italiensk også rødder fra både latin og fransk og har været og er et symbol på korsikansk nationalisme.
Det har længe ligget i luften at tenoren Amaury Vassili skulle repræsentere Frankrig i ESC 2011, og i dag blev det så officielt bekræftet at France 3 internt har valgt Vassili, der er en af de yngste professionelle tenorer i verden.
Det franske bidrag vil blive afsløret senere i denne måned, men det er altså allerede nu slået fast at det bliver med en korsikansk tekst.
Frankrig er som bekendt et af landene i BIG FIVE (tidligere BIG FOUR) og er som følge deraf automatisk kvalificeret til finalen den 14. maj.
Links: Frankrig
Sidst opdateret den 04.02.2011