ESC 2011 - Nyheder

Gensyn med Dana International:
Israel præsenterer ti bidrag til kdam 2011
Dato: 08.02.2011
Kilde: esctoday/


Dana International
Det israelske tv-selskab IBA har i dag frigivet den fulde liste over deltagerne i det israelske melodigrandprix Kdam 2011, der afholdes tirsdag den 8. marts.

Der har som sædvanlig når det drejer sig om Israel været mange navne oppe og vende i rygte-karussellen, men her er de ti navne der rent faktisk vil deltage:

01. KNOB - Ohev et ze
02. Dana International - Ding dong
03. Hatikva 6 - Hakol sababa
04. Vladi Blayberg - Lirkod
05. Chen Aharoni - Or
06. Michael Greylsummer - Tu du du
07. Niki Goldstein - Amri itach
08. Sivan Bahnem - Kach oti
09. Adi Cohen - Al ahava
10. Idit Halevi - It's my time

Der er altså gensyn og genhøre med Dana International, der som bekendt vandt Eurovision Song Contest i 1998 med sangen 'Diva'. Denne gang heder hendes bidrag 'Ding Dong'.

Dana deltog også i Kdam 1995, hvor hun blev nummer to med sangen 'Layla tov eiropa'. Og så var hun med til at skrive Israels bidrag i 2008 'The fire in your eyes', der blev sunget af Boaz Mauda.

De ti bidrag vil blive spillet første gang i Reshet Gimmel Radio, IBA1 og Eurovil (IBA's Eurovision website) ca. en uge før Kdam 2011.

Kdam Eurovision 2011 vil som nævnt finde sted den 8. marts, Det foregår i Culture Hall i Rishon Lezion klokken 20:30 (21:30 lokal tid). Og vinderen vil naturligvis repræsentere Israel i den anden semifinale i Eurovision Song Contest 2011 den 12. maj.

Links: Israel

Sidst opdateret den 08.02.2011