ESC 2011 - Nyheder
Norsk MGP 2011 - finalisterne
19:55 - Norsk Melodi Grand Prix 2011:
Hvem synger for Norge i Düsseldorf?
Dato: 05.02.2011
Kilde: www.nrk.no/mgp/


Stella Mwangi vandt i Norge
Så er det tid for den store galla finale i det norske Melodi Grand Prix 2011. Efter tre delfinaler og en opsamlingsfinale står otte sange i aften på scenen i Oslo Spectrum for at kæmpe om den norske billet til Düsseldorf.

Det norske Melodi Grand Prix 2011 har været bygget op efter nøjagtig samme koncept som de foregående år. Det betyder 21 friske grandprix-numre, tre delfinaler, en opsamlingsfinale samt en stor galla-finale i Oslo Spectrum.

Læs også: Alle 21 bidrag er klar til norsk MGP
Læs også: Resultat af Siste Sjanse i Norge

Finalen starter klokken 19:55, som sædvanlig med med Anne Rimmen & Per Sundnes som værter. Og traditionen tro afholdes den norske finale i Oslo Spektrum, der i år har udvidet tilskuerkapaciteten så ikke mindre end 6 000 publikummer er på plads i salen.

Afstemningen i Norge foregår i to omgange. I første runde er det alene tv-seernes sms- og telefon-stemmer, der er afgørende, mens den endelige afstemning også involverer jury-stemmer. Efter første afstemningsrunde går fire sange videre til superfinalen.

Se resultatet nederst på siden...

De otte finalemelodier er:

1: Helene Bøksle – ”Vardlokk”
2: Sie Gubba – ”Alt du vil ha”
3: Babel fish – ”Depend On Me”
4: The Lucky Bullets – “Fire Below”
5: The BlackSheeps – “Dance Tonight”
6: Stella Mwangi – “Haba Haba”
7: Åste & Rikke – ” Not That Easy (Ah-Åh Ah-Åh)”
8: Hanne Sørvaag – “You’re Like a Melody”

Før lørdagens Melodi Grand Prix-finale er Stella Mwangi en suveræn favorit blandt bookmakerne. Men bookmakere har jo før taget fejl, f.eks. var sidste års vinder Didrik ikke blandt top-favoritterne, og mon ikke også Hele Bøksle, Åste & Rikke samt Hanne Sørvaag vil prøve at blande sig i topstriden.

Du kan høre alle de norske bidrag her...


Resultatet af finalen i norsk Melodi Grand Prix 2011:

Efter den første afstemningsrunde gik disse fire sange videre til super-finalen:

Sie Gubba – ”Alt du vil ha”
The Lucky Bullets – “Fire Below”
The BlackSheeps – “Dance Tonight”
Stella Mwangi – “Haba Haba”

Det er bemærkelsesværdigt at begge de to sange, der kom til finalen via Siste Sjansen, Sie Gubba og The Lucky Bullets, klarede sig videre til superfinalen, mens forhåndsfavoritter som Helene Bøksle og Åste & Rikke blev efterladt tilbage.

Efter anden afstemningsrunde blev resultatet af det norske Melodi Grand Prix 2011, at Stella Mwangi vandt foran de tidligere junior-vindere The Blacksheeps. Stella Mwangi skal derfor repræsentere Norge med masser af iørefaldende afrikanske rytmer i Düsseldorf.

1. Stella Mwangi - 280.217 stemmer
2. The BlackSheeps – 155.059 stemmer
3. The Lucky Bullets - 115.792 stemmer
4. Sie Gubba - 94.884 stemmer

Links: Norge

Sidst opdateret den 13.02.2011