ESC 2011 - Nyheder

Poli skal løfte arven efter Miro!
Poli leverer årets bulgarske bidrag
Dato: 23.02.2011
Kilde: eurovision.tv/


Poli Genova
Onsdag den 23. februar er finaleaften i Sofia. Ikke færre end 19 sange dyster om retten til at repræsentere Bulgarien i Eurovision Song Contest 2011.

Oprindelig var der endda udtaget hele 23 sange, men fire bidrag er trukket ud af konkurrencen af forskellige årsager. Så det er altså disse 19 bidrag der kæmper om billetten til Düsseldorf i maj måned

Showet starter klokken 19:30 med Maria Ilieva & Orlin Pavlov som værter. Det afholdes i National Palace of Culture i Sofia og dette års rumænske repræsentant Hotel FM vil være blandt de optrædende gæster. Vinderen vælges med 50% jury- og 50% seer-stemmer.

Webcast
Programmet kan følges på nettet hos eurovision.tv.

Fem af aftenens artister har tidligere deltaget i Bulgaria Eurosong. Poli Genova blev nummer to i 2009; det var det år hvor Krasimir Avramov forsvarede de bulgarske farver i Moskva med 'Illusion'. Samme år deltog også Lazar Kisyov og Emiliya Valenti.

Og i 2008 deltog både Vladi Dimov og Simona Sivanio, dog uden den store succes.


Vinder af det bulgarske grandprix blev Poli Genova og sangen 'Na Inat'. Det bliver derfor Poli der skal repræsentere bulgarien i Eurovision Song Contest 2011 i Düsseldorf.

Links: Bulgarien

Sidst opdateret den 23.02.2011