ESC 2011 - Nyheder
Melodifestivalen 2011
Sara Varga og The Moniker klar til finale!
De sidste finalepladser uddelt i Sverige
Dato: 05.03.2011
Kilde: melodifestivalen.se/


For femte lørdag i træk skal vi i aften finde to bidrag til finalen i Melodifestivalen 2011, der afholdes næste lørdag i Globen i Stockholm. Otte sange, der blev nummer tre eller fire i de fire delfinaler, får her en sidste chance.

Showet starter klokken 20:00 og sendes live på SVT1 med Marie Serneholt (Melodifestivalen 2009) og Rickard Olsson som værter.

De otte bidrag møder hinanden i dueller to og to, som det også kendes fra det danske Melodi Grand Prix. Alle afstemninger foregår alene ved telefon- og sms-afstemning, der er ingen jury indblandet.

Ifølge en exit poll efter generalprøven er Love Generation og The Moniker favoritter til at tage de to finalepladser. Outsidere i den første gruppe er Loreen, mens Linda Pritchard måske kan snuppe pladsen i den anden gruppe.

Vinderne er anført med fed skrift.

Duel 1
• Jenny Silver – Something in Your Eyes
• Love Generation – Dance Alone

Duel 2
• Loreen – My Heart is Refusing Me
• Sara Varga – Spring for livet

Duel 3
• The Moniker – Oh My God!
• Linda Pritchard – Alive

Duel 4
• Shirley’s Angels – I Thought It Was Forever
• Pernilla Andersson – Desperados

Duel 5 - semifinale
• Love Generation – Dance Alone
• Sara Varga – Spring for livet

Duel 6 - semifinale
• The Moniker – Oh My God!
• Pernilla Andersson – Desperados

Sara Varga og The Moniker tager altså de to sidste finalepladser.

Herefter ser finalefeltet således ud:
01. Me And My Drum - Swingfly
02. In The Club - Danny
03. Seven Days And Seven Nights - Brolle
04. I'm In Love - Sanna Nielsen
05. The King - The Playtones
06. Popular - Eric Saade
07. E de fel på mig - Linda Bengtzing
08. Leaving Home - Nicke Borg
09. Oh My God - The Moniker
10. Spring för livet - Sara Varga


Sara Varga og The Moniker






Links: Sverige

Sidst opdateret den 06.03.2011