ESC 2012 - Nyheder

Maja Kauc (ESC 2011) tager teten:
'Misija Evrovizija' nyt format i Slovenien
Dato: 01.02.2011
Kilde: eurovision.tv/


Maja Kauc, der repræsenterede Slovenien i Düsseldorf med sangen 'No One', har fået en fremtrædende rolle som vært i det nye format som RTVSLO har stablet på benene. Mision Eurovision hedder det, og vinderen skal naturligvis repræsentere Slovenien i Baku.

Konceptet bliver meget lig det som Tyskland brugte i 2010 og som bragte Lena til sejrens tinde i Oslo. Og stort set samme koncept blev anvendt af Kroatien i 2011. Nemlig en række åbne castinger og auditions rundt om i landet, der leder frem til en række direkte tv-shows, hvor deltagerne bliver elimineret efter en kombination af sms- og jury-stemmer.

De åbne castinger til 'Misija Evrovizija' starter allerede næste fredag den 26. august i Celje og fortsætter derefter de følgende dage i Novo Mesto, Koper, Maribor og Ljubljana. Alle EU-borgere med bopæl i Slovenien, der ikke i forvejen har kontrakt med et pladeselskab, kan tilmelde sig.

På den officielle hjemmeside kan man læse at... "Vi er på udkig efter artister med personlighed, der er i stand til at tage udfordringen op og slå igennem på den store scene i Baku. Vi er på udkig efter stemme, karisma, energi, passion, mod ... Vi leder kort sagt efter de bedste!"

Den store finale, det traditionelle EMA, vil finde sted i slutningen af januar måned.

Maja Kauc, der sammen med Klemen Slakonja bliver vært på de direkte tv-shows, sikrede i Düsseldorf Slovenien deres første finaleplads siden 2007, og i finalen blev hun nummer 13 med 96 points med sangen 'No One'. herunder kan du udover Maja's bidrag se en tv-reklame for 'Misija Evrovizija'.

Links: Slovenien

Opdateret d. 25.9.2011