ESC 2012 - Nyheder

Gensyn med det høje irske hår?
Rygter fra Irland: Jedward til Baku
Dato: 09.10.2011
Kilde: esctoday.com/


Ifølge avisen Irish Daily Mail vil de irske tvillinger Jerry og Edward med det høje hår, der repræsenterede Irland i Düsseldorf, vende tilbage som repræsentant for den grønne ø i Azerbaijan i maj måned næste år.

Ifølge samme kilde vil RTE droppe den traditionelle irske finale Eurosong og i stedet internt udvælge Jedward som den irske repræsentant i Baku - med en sang skrevet af det samme team, der var ansvarlig for deres 2011 bidrag Lipstick.

Det skulle i så tilfælde betyde, at vi endnu engang skal se et irsk bidrag med danske rødder, ider Lipstick jo er skrevet af danskerne Lars Jensen og Martin Larson sammen med irske Dan Paddy.

Det er den imponerende ottendeplads i finalen i Düsseldorf der har fået det irske tv selskab RTE til at overveje, om man skulle genbruge de hyper energiske tvillinger og deres danske sangskrivere. Ifølge avisen skulle Louis Walsh fra RTE allerede have været i kontakt med Lars Jensen, Martin Larsson og Dan Priddy.

Irish Daily Mail citerer i dagens udgave en anonym kilde inden for RTE der siger : "Ja, det er rigtigt at RTE ønsker tvillingerne til at repræsentere Irland i Eurovision Song Contest 2012. Og drengene er meget opsatte, de føler at de har mere endnu at tilbyde og ønsker en ny chance. Så hvis de får den rigtige sang, så vil Jedward helt sikker sige ja tak."

Der er naturligt nok endnu ingen officielle reaktioner på avisens påstande, og heller ikke de danske sangskrivere har været på banen med en kommentar.

Men allerede nogle dage efter finalen i Düsseldorf i maj måned i år udtalte de to irske artister, at de ville elske at repræsentere Irland igen. Dengang udtalte de: "Vi ville elske at komme tilbage - det ville blive sådan Jedward, the return!. Vi blev jo kun nummer otte, men alle folk snakkede om os. Vi ønskede at gøre indtryk på Europa, og det gjorde vi. Alle i hele verden har hørt om Jedward."

Links: Irland

Opdateret d. 9.10.2011