ESC 2012 - Nyheder
Molly Sandén
Artisterne fra Leksan og Malmø er klar!
Så er hele startfeltet til MF 2012 på plads
Dato: 29.11.2011
Kilde: svt.se/


Molly Sandén. Foto: SVT
Der var heller ingen sensationer i Christer Björkmans godtepose, da SVT mandag satte navn på de sidste 16 artister i Melodifestivalen 2012 til delfinalerne i Leksand og Malmø. Alle navne har været fremme på rygtebørsen, efter at de 32 sange og deres sangskrivere blev afsløret i forrige uge.

I Leksand er det mest kendte navn Andreas Johnson, der fire gange tidligere har forsøgt sig med Melodifestivalen. Bedst gik det i 2007, hvor han blev nummer to med A Little Bit of Love, mens han i 2006 blev nummer tre med Sing for Me og i 2010 blev nummer seks med We Can Work It Out. I 2008 gik det kanp så godt da han sammen med Carola stillede op med One Love; her blev opsamlingsfinalen endestationen for de to koryfæer.

I Leksand er der også gensyn med Molly Sandén, der i år har ladet sin kæreste, sidste års vinder Eric Saade, blive hjemme i den fælles hybel. Molly opnåede jo en tredjeplads, da hun repræsenterede Sverige i Juionr Eurovision i 2006 med Det finaste någon kan få. I Melodifestivalen har hun haft en enkelt optræden, nemlig i 2009 med Så vill stjärnorna. Hun kom her til finalen og blev nummer 11.

Love Generation er også gengangere i Melodifestivalen; de deltog nemlig også sidste år med sangen Dance Alone, der nåede til opsamlingsfinalen. Sangen var skrevet af RedOne - og han er også leveringsdygtig i år, hvor Love Generation deltager med sangen Just a little bit.

I Malmø er det største navn uden tvivl Charlotte Pirelli, der tidligere har deltaget og vundet to gange, nemlig i 1999 med Tusen och en natt og i 2008 med Hero. Den førstnævnte sang gik jo tillige hen og vandt hele baduljen i Jerusalem under titlen Take Me To Your Heaven. Nu er hun tilbage med endnu en sang skrevet af Fredrik Kempe, der også skrev Hero, nemlig The Girl.

Der er i Malmø også gensyn med Danny Saucedo, der sidste år blev nummer to efter Eric Saade med In The Club. I år forsøger han sig med Amazing, som han selv har skrevet sammen med Figge og Peter Boström.

Lotta Engberg & Christer Sjögren er også gengangere i Melodifestivalen. Christer blev nummer ni med I Love Europe i 2008 mens Lotta har været med i Melodifestivalen seks gange tidligere; en enkelt gang gik hun endda helt til tops, nemlig i 1987, hvor hun repræsenterede Sverige i ESC med Boogaloo (Fyra bugg och en Coca-Cola).

Nu forsøger de to sig sammen med Don't Let Me Down, der er skrevet af Lars "Dille" Diedricson og Lasse Holm. Sidstnævnte har deltaget et utal af gange, både som artist og sangskriver. En enkelt gang, nemlig i 1986, repræsenterede han Sverige i ESC med E' De' Det Här Du Kallar Kärlek.

Her er startfeltet for de sidste 2 delfinaler:

Tredje delfinale lørdag den 18. februar 2012 i Leksand:
01. Förlåt mig - Mattias Andréasson
02. I mina drömmar - Maria BenHajji
03. Just a little bit - Love Generationt
04. Lovelight - Andreas Johnson
05. Mirakel - Björn Ranelid feat. Sara Li
06. Sanningen - Carolina Wallin Pérez
07. Why am I crying - Molly Sandén
08. Youngblood - Youngblood

Fjerde delfinale lørdag den 25. februar 2012 i Malmø:
01. Allting blir bra igen - OPA
02. Amazing - Danny Saucedo
03. Don't let me down - Lotta Engberg & Christer Sjögren
04. Goosebumps - Hanna Lindblad
05. Kyss mig - Axel Algmark
06. Land of broken dreams - Dynazty
07. The girl - Charlotte Perrelli
08. Why start a fire - Lisa Miskovsky

Du kan se hele startfeltet her...


I Leksand og Malmø deltager blandt andre Danny, Björn Ranelid, Charlotte Perrelli, Lisa Miskovsky og Love Generation.

Links: Sverige

Opdateret d. 29.11.2011