ESC 2012 - Nyheder

ORF gør klar til at finde bidrag til Baku
Ni artister klar til Østrigs finale
Dato: 03.12.2011
Kilde: esctoday.com/


Op til dette års europæiske grandprix havde østrigske ORF indgået et samarbejde med radiostationen Ö3 om at finde det østrigske bidrag til Düsseldorf. Med Nadine Beilers finaleplads blev målsætningen opfyldt og derfor forsøger ORF sig med samme koncept frem mnod Baku.

Fredag offentliggjorde ORF så navnene på ni artister, der er sikret en plads i den østrigske finale der afvikles lørdag den 24. februar. Den tiende og sidste plads i den østrigske finale findes via en åben konkurrence, hvor komponister kan indsende bidrag frem til d. 15. december.

Blandt de ni offentliggjorte navne er der en enkelt genganger fra sidste år, nemlig duoen Trackshittaz, der var blandt favoritterne til at repræsentere Østrig i Düsseldorf. Gruppen måtte dog se sig slået i finalen af Nadine Beiler. Nu får de så chancen for at revanchere sig.

Her er listen med de ni artister.

• !DelaDap
• Blockstars
• James Cottriall
• Krautschädl
• Papermoon
• Norbert Schneider
• Trackshittaz
• Valerie
• Conchita Wurst

De ti bidrag i den østrigske finale vil blive spillet på Ö3 fra den 9. januar.

Links: Østrig

Opdateret d. 3.12.2011