ESC 2012 - Nyheder
Milli Seçim Turu
Azerbaijan fortsætter jagten på værternes bidrag
Semifinaleplads til Hayyam Mustafazadeh
Dato: 18.12.2011
Kilde: esctoday.com/


Næste års værtsnation Azerbaijan er i fuld gang med deres nationale grandprix 'Milli Seçim Turu'. Den tredje af ialt otte indledende runder er afholdt og her sikrede Hayyam Mustafazadeh sig en plads i semifinalen.

Ialt 72 udvalgte artister (ud af 119 interesserede) deltager i otte indledende runder af 'Milli Seçim Turu', altså ni artister pr. uge. Én artist kvalificerer sig ugentligt til en semifinale, hvor det endelige antal artister barberes ned til de tre, der skal deltage i finalen.

Hver af de i alt otte runder strækker sig over fem dage. Hver dag vil de ni artister præsentere én sang for tv-seerne, der så fredag stemmer én af artisterne frem til semifinalen.

Feltet i den tredje runde, der er afviklet i denne uge, bestod af disse ni artister:

• Hayyam Mustafazadeh
• Ferid Ramazanov
• Aytac Valiyeva
• Rüstam Allazov
• Rövshan Azizov
• Aysel Guluzadeh
• Yelena Kerimova
• Anar Safarov
• Altun Zeynalov

Vinderen i fredagens afstemning blev altså Hayyam Mustafazadeh, der således snuppede pladsen i semifinalen for næsen af Altun Zeynalov og Anar Safarov, der blev nummer to og tre.

Feltet til semifinalen ser herefter således ud:

• Orhan Kerimli
• Maryam Karimova
• Hayyam Mustafazadeh

Hayyam Mustafazadeh's udgave af Molitva, Marija Serifovic's vinderbidrag for Serbien fra 2007:

Links: Azerbaijan

Opdateret d. 18.12.2011