ESC 2012 - Nyheder

Tre finale sange klar til Ivi Adamou!
Cypern: Facebook premiere den 6. januar
Dato: 28.12.2011
Kilde: melodigrandprix.net/


Helt tilbage i august måned blev den 17-årige græske sangerinde Ivi Adamou, der i 2010 blev nummer seks i X Factor, afsløret som den artist, der skal repræsentere Cypern i Baku i maj måned. Nu har CyBC så fundet frem til tre sange som de cypriotiske tv-seere kan vælge mellem som Cyperns bidrag.

De tre bidrag vil få premiere på Facebook og på CyBC' hjemmeside den 6. januar.

Og tre dage senere den 9. januar vil CyBC så afholde et pressemøde i Nicosia, hvor Ivi Adamou for første gang officielt træder frem som Cyperns repræsentant i Eurovision Song Contest 2012. Her vil der også blive givet yderligere detaljer om den cypriotiske finale.

Tidligere på måneden har Ivi Adamou indspillet tre video-klip til præsentation af de tre sange, der efter det oplyste har følgende titler: • Call The Police
• La La Love
• You Don’t Belong Here


De første to skulle efter sigende være uptempo pop sange, mens den tredje er en rockballade.

Selve finalen, hvor den lille Middelhavs-ø finder sit bidrag til Eurovision Song Contest 2012 i Baku, ruller over de cypriotiske tv-skærme onsdag den 25. januar.

Links: Cypern

Opdateret d. 28.12.2011