ESC 2012 - Nyheder
Milli Seçim Turu
Værtsnationen fortsætter jagten på årets bidrag
Elton Ibrahimov fik ugens semifinaleplads
Dato: 31.12.2011
Kilde: esctoday.com/


Næste års værtsnation Azerbaijan er som bekendt i fuld gang med deres nationale grandprix 'Milli Seçim Turu'. Den femte af ialt otte indledende runder er afholdt og her sikrede Elton Ibrahimov sig en plads i semifinalen.

Ialt 72 udvalgte artister (ud af 119 interesserede) deltager i otte indledende runder af 'Milli Seçim Turu', altså ni artister pr. uge. Én artist kvalificerer sig ugentligt til en semifinale, hvor det endelige antal artister barberes ned til de tre, der skal deltage i finalen.

Hver af de i alt otte runder strækker sig over fem dage. Hver dag i ugen, fra mandag til fredag, vil de ni artister præsentere én sang for tv-seerne, der så fredag stemmer én af artisterne frem til semifinalen.

Feltet i den femte runde, der blev afviklet i den forgangne uge, bestod af disse ni artister:

• Azad Shabanov
• Samir Mammadov
• Elton Ibrahimov
• Günay Ahmadova
• Elnara Kazimova
• Yan Kashepava
• Süleyman Agakishiyev
• Fidan Hüseynova
• Aydin Eyvazzadeh

Vinderen i fredagens afstemning blev altså Elton Ibrahimov, der således snuppede pladsen i semifinalen for næsen af Azad Shabanov og Aydin Eyvazzadeh, der blev nummer to og tre.

Feltet til semifinalen ser herefter således ud:

• Orhan Kerimli
• Maryam Karimova
• Hayyam Mustafazadeh
• Faqan Safarov
• Elton Ibrahimov

Næste runde slutter fredag den 6. januar.

Her får du Elton Ibrahimov's udgave af Shake It Up Shekerim, Tyrkiets bidrag fra 2007:

Links: Azerbaijan

Opdateret d. 31.12.2011