ESC 2012 - Nyheder

Seks friske sange klar til Ivi Adamou
Danske sangskrivere i Cyperns grand prix
Dato: 06.01.2012
Kilde: eurovision.tv/


Ganske som lovet blev de tre bidrag, derkandiderer til at blive Cyperns bidrag ved ESC 2012, i dag frigivet såvel på MTN Cyprus' facebook profil og på CyBC officielle hjemmeside. Hvilken sang der skal følge Ivi Adamou til Baku i maj måned afgøres i en national finale den 25. januar. Måske bliver det en sang med dansk islæt.

Cypern var det allerførste land til at sætte navn på deres repræsentant ved Eurovision Song Contest 2012. Det var allerede i august måned at den 17-årige græske sangerinde, der i 2010 blev nummer seks i X Factor og som derefter har fået en pladekontrakt med Sony, blev udnævnt til at repræsentere Cypern i Baku.

Nu har CyBC så fundet frem til de tre bidrag der hver især kan blive det cypriotiske bidrag nummer 30 i verdens største musikkonkurrence. Og det er tre sange med masser af nordisk toner - og en af dem sågar med danske sangskrivere. De tre sange der indgår i Cyperns finale den 25. februar er:

Call the police
Sangskrivere: Lene Dissing, Jakob Glæsner og Mikko Tamminen

You don't belong here
Sangskrivere: Niklas Jarl, Alexander Schold og Sharon Vaugh

La la love
Sangskrivere: Alex Papaconstantinou, Bjorn Djupstrom, Alexandra Zakka og Viktor Svensson

Lene Dissing er også en af sangskriverne på bidraget Reach For The Sky som Kenneth Potempa skal synge til det danske grandprix i Aalborg den 21. januar. Og Jacob Glæsner var en af bagmændene bag A Friend In London og deres vindersang New Tomorrow.

Du kan høre de tre sange her:

Links: Cypern

Opdateret d. 6.1.2012