ESC 2012 - Nyheder
Time - IBA vælger bidrag til ESC 2012 Gruppen Izabo kæmper for Israel i Baku Dato: 07.02.2012 Opd.: 21.02.2012 Kilde: eurovision.tv/ Izabo |
Izabo består af Ran Shem-Tov, Jonathan Levy, Shiri Hadar og Nir Mantzur. Bidraget Time, der er skrevet af to af gruppens medlemmer, nemlig Ran Shem-Tov og Shiri Hadar, beskrives om elektronisk popmusik med et strejf af orientalsk smag.
Ran Shem-Tov, der er forsanger i gruppen, sagde efter at nyheden blev kendt: "Det er virkelig en stor ære for os at repræsentere Israel i Eurovision Song Contest. Dette år vil blive yderst hektisk for os, idet vi også arbejder med et nyt album der udkommer på det britiske selskab '100%'. Men vi vil give et stort show i Baku."
Gruppen blev etableret i 1989. Deres stil beskrives som en blanding af rockmusik og 60'er pop, med et strøg af middelhavs elementer. Gruppen har haft et par enkelte hits i Israel gennem årene og de har også været involveret i produktion af mindre lokale artisters musik.
Læs mere på Izabo's Myspace side
Valget af Izabo skete i et 11 mand stort internt udvalg i IBA, bestående af en række israelske musikere, producere og radio-folk.
I 2011 blev Dana International nummer 15 i den anden semifinale i Düsseldorf med sangen Ding Dong og kom dermed ikke med i den store finale. IBA håber at lykken vil vende for Israel med valget af Izabo, således at de når de dukker frem på scenen i Crystal Hall den 22. maj vil snuppe en finaleplads.
Opdateret den 21. februar:
Det israelske bidrag Time er blevet lækket til nettet før det egentlig er færdigproduceret.
Bandet har bekræftet at der er tale om det bidrag de vil optræde med i Baku: "Vi har ingen anelse om hvordan sangen er havnet på nettet. Der er talen om det allerførste udkast til sangen, der stadig er under proces i vores studio inden den officielle frigivelse den 1. marts."
Her er så den lækkede udgave af Time.
Links: Israel
Opdateret d. 21.2.2012