ESC 2012 - Nyheder
Söngvakeppni Sjónvarpsins 2012
Hvem skal repræsentere Island i Baku?
Gréta Salóme & Jónsi vandt Islands finale
Dato: 11.02.2012
Kilde: eurovision.tv/


Söngvakeppni Sjónvarpsins 2012
I aften vil vi finde ud af hvilket bidrag der skal repræsentere Island i Eurovision Song Contest 2012 i Baku. Syv sange dyster om æren i finalen i Söngvakeppni Sjónvarpsins 2012, vinderen findes ved kombineret jury- og seer-afstemning. Der er showstart klokken 21:30 med Ragnhildur Steinunn Jónsdóttir som vært.

Efter tre foregående delfinaler er vi nu nået til finalen i Island. I alt 15 sange har kæmpet om retten til at forsvare de islandske farver i Baku, tilbage står nu disse syv bidrag:

01. Aldrei sleppir mér - Heiða og Guðrún Árný
02. Hugarró - Magni Ásgeirsson
03. Stund með þér - Rósa Birgitta Ísfeld
04. Hey - Simbi og Hrútspungarnir
05. Hjartað brennur - Regína Ósk Óskarsdóttir
06. Stattu upp - Blár opal
07. Mundu eftir mér - Gréta Salóme & Jónsi

Se resultatet længere nede på siden.

Se videoer her

Showet bliver afviklet i Harpa Concert Hall med Brynja Þorgeirsdóttir og Páll Óskar Hjálmtýsson som værter. Der er show-start klokken 21:30 (20:30 lokal tid) og det hele kan følges live her...

Aftenen byder på glædeligt gensyn med to artister, der tidligere har repræsentere Island i Eurovision Song Contest. Regína Ósk var den ene halvdel af duoen 'Euroband', der i 2008 blev nummer 14 med This is my life , og Jón Jósep Snæbjörnsson (Jónsi) blev i 2004 nummer 19 med Heaven.

Guðrún Árný Karlsdóttir har tidligere deltaget 3 gange i Söngvakeppni Sjónvarpsins med to 6.pladser som bedste resultat. Og også Magni Ásgeirsson har forsøgt sig tre gange tidligere og sidste år var det tæt på det totale triumf da han blev nummer to efter Sjonni's Friends.

Endelig deltog Heiða Ólafsdóttir i både 2006 og 2009, ligesom hun sang kor på det islandske ESC-bidrag i 2010.


Resultat af den islandske finale
Resultatet af den islandske finale blev at Gréta Salóme & Jónsi vandt afstemningen foran Blár opal. Det bliver derfor Gréta Salóme & Jónsi der skal repræsentere Island i Baku med sangen Mundu eftir mér, som Gréta Salóme har skrevet. Og dermed får de europæiske tv-seere et gensyn med Jónsi, der også repræsenterede Island i 2004.


Links: Island

Opdateret d. 12.2.2012