ESC 2012 - Nyheder

Fem festlige dage i Italien
62. Senremo Festival skudt i gang tirsdag
Dato: 14.02.2012
Kilde: esctoday.com/


Italiens allermest prestigefyldte musikfestival, og den festival der oprindelig stod model for Eurovision Song Contest, bliver i aften sat i gang for 62. gang i Ariston Teateret i San Remo. Det forventes at vinderen af Sanremo Giovani, en speciel sidekonkurrence for unge talentfulde artister, igen i år vil repræsentere Italien i ESC.

Læs også: Datoer for årets Sanremo festival ude

Festivalen er spredt ud over hele fem dage med den store finale lørdag den 18. februar. Første show er således i aften med start klokken 20:30, og det kan følges live på Rai Uno. Det er desværre ikke muligt at følge konkurrencen på nettet.

Tirsdag aften skulle to sange være elimineret, men på grund af tekniske problemer omkring stemmeafgivningen blev dette ikke til noget. I stedet vil fire bidrag blive elimineret onsdag aften.

Årets gennemgående vært er Gianni Morandi. I aften bliver han suppleret af sidste års med-værter Luca & Paolo, og de andre aftener er medværterne Rocco Papaleo og Ivana Mrazova.

Deltagerne i Sanremo Festival 2012 er • Pierdavide Carone feat. Lucio Dalla - Nanì
• Irene Fornaciari - Il mio grande mistero
• Emma Marrone - Non è l’inferno
• Matia Bazar - Sei tu
• Noemi - Sono solo parole
• Francesco Renga - La tua bellezza
• Arisa - La notte
• Nina Zilli - Per sempre
• Samuele Bersani - Un pallone
• Dolcenera - Ci vediamo a casa
• Chiara Civello - Al posto del mondo
• Gigi d’Alessio & Loredana Berté - Respirare
• Eugenio Finardi - E tu lo chiami Dio
• Marlene Kuntz - Canzone per un figlio
Deltagerne i Sanremo Giovani 2012 er • Giulia Anania – La mail che non ti ho scritto
• Marco Guazzone – Guasto
• Io Ho Sempre Voglia – Incredibile
• Bidiel – Sono un’errore
• Alessandro Casillo – È Vero
• Celeste Gaia – Carlo
• Dana Angi – Incognita poesia
• Erica Mou – Nella vasca da bagno del tempo

Der er et enkelt navn med tilknytning til Eurovision Song Contest blandt deltagerne, nemlig Matia Bazar der repræsenterede Italien i 1979 med Raggio Di Luna.

Det italienske bidrag til Eurovision Song Contest udpeges af en intern jury i RAI i forbindelse med afslutningen af Sanremo festivalen. Hvis man følger samme koncept som sidste år vil det blive vinderen af SanRemo Giovani, en speciel afdeling af Sanremo Festivalen for unge talentfulde artister.

Italien vendte som bekendt i 2011 tilbage til Eurovision-familien efter en frivillig pause på 13 år. Og det gjorde de med bravour, da Raphael Gualazzi sluttede på andenpladsen i Düsseldorf med Madness of Love. Raphael Gualazzi vandt afdelingen for 'nye navne' i den 61. udgave af Sanremeo festivalen. Og det vil være oplagt hvis RAI igen i år peger på en deltager og eventuel vinder af den store italienske sangkonkurrence, som deres repræsentant i Baku.

Links: Italien

Opdateret d. 15.2.2012