ESC 2012 - Nyheder
Pastora Soler
Fire friske sange klar til Pastora
Valgte spanske bidrag annonceres i dag
Dato: 15.02.2012
Kilde: esctoday.com/


I dag klokken 12:00 vil det spanske tv-selskab RTVE annoncere de fire sange der er med i opløbet om at blive det spanske bidrag ved Eurovision Song Contest i Baku i maj måned. Det endelige valg bliver afgjort i et stort gallashow lørdag den 3. marts, hvor Pastora vil fremføre tre bidrag.

To af de fire sange, der annonceres i dag, vil være valgt af Pastora selv, og de vil være klar til galla finalen den 3. marts. De to øvrige bidrag vil indgå i en internet-afstemning hvor den sang der opnår flest stemmer vil blive det tredje bidrag i finalen.

Læs mere: Spansk galla show lørdag den 3. marts

Ifølge forlydender fra RTVE vil de fire sange være i forskellige genrer fra en ballade til en uptempo sang.

Du kan følge annonceringen af de fire sange på RTVE's Eurovision site her...

Den 33-årige Pastora Soler , med det borgerlige navn Pilar Sánchez Luque, blev allerede før jul annonceret som Spaniens repræsentant i Baku. Hun kommer oprindelig fra den andalusiske hovedstad Sevilla og har i alt udgivet 11 albums. Det første udgav hun som 16-årig allerede i 1994. Hun er kendt både for sine etniske sange som flamenco og også for sine pop-udgivelser.


De fire spanske sange er med sangskriverne i parantes:
F. Quédate conmigo (Thomas G:son, Tony Sánchez-Ohlsson & Erik Bernholm)
F. Tu vida es tu vida (Max Miona, Eleonora Giudizi & Juan María Monte)
A. Ahora o nunca (José Abraham)
A. Me despido de ti (Deltoni, Xerónimo Manzur & Javier Rodríguez)
F = Finaleklar | A = Afstemning pågår

Opdateret den 20. februar 2012:
Efter afstemning er den tredje finaleplads gået til sangen Ahora o nunca, der er skrevet af José Abraham. herefter ser finalefeltet således ud:

1. Quédate conmigo
2. Tu vida es tu vida
3. Ahora o nunca


Spanien er som bekendt et af de fem lande der qua sin økonomiske tilskud til konkurrencen er automatisk kvaslificeret til finalen. Spanien debuterede i Eurovision Song Contest i 1961 og har trofast deltaget hvert eneste år siden da. De har vundet konkurrencen to gange, tilbage i 1968 og 1969, men da det ligger mere end 40 år tilbage er der ingen tvivl om at Spanien tørster efter en sejr i verdens største musikkonkurrence.

Senest blev Spanien repræsenteret i Düsseldorf af Lucía Pérez, der fik en skuffende 23. plads med sangen Que me quiten lo bailao.

Links: Spanien

Opdateret d. 20.2.2012