ESC 2012 - Nyheder
Hvem skal efterfølge Nadine I aften: Østrig finder årets sang til Baku Dato: 24.01.2012 Kilde: eurovision.tv/ |
Efter mange ugers venten er det nu endelig tid for at få afsløret hvem der skal efterfølge Nadine Beiler som Østrigs repræsentant i Eurovision Song Contest. Spændingen finder sin udløsning i aften når alpelandets repræsentant i Baku vælges efter to spændende afstemningsrunder.
Se resultat nederst på siden...
Showet starter klokken 20:15 og har Mirjam Weichselbraun, Robert Kratky og Andi Knoll som værter. Du kan følge showet på eurovision.tv her...
Efter første afstemningsrunde vil feltet blive indsnævret fra ti til to. Og derefter, efter at de to super-finalister har givet deres bidrag endnu en gang, vil den endelige vinder blive fundet. Følgende ti bidrag deltager i aftenens show:
• James Cottriall - Stand Up
• !DelaDap - Don’t Turn Around
• 3punkt5 - Augenblick
• Krautschädl - Einsturzgefohr
• Mary Broadcast Band - How Can You Ask Me!
• Papermoon - Vater, Father, Mon Père
• Norbert Schneider - Medicate My Blues Away
• Trackshittaz - Woki mit deim Popo
• Valerie- Comme ça
• Conchita Wurst - That's What I Am
Oprindelig var det meningen at gruppen !DelaDap skulle fremføre bidraget Crazy Swing, men det viste sig at sangen havde været spillet offentligt allerede i september måned, hvilket ville være en overtrædelse af EBU's regler for deltagelse i Eurovision Song Contest i fald sangen skulle vinde. Derfor fik gruppen lov til at finde et andet bidrag frem, og det blev altså Don’t Turn Around.
Du kan lytte til alle ti bidrag på ORF's hjemmeside her...
Eric Papilaya, der repræsenterede Østrig i Eurovision Song Contest 2007, vil blive en af aftenens gæsteartister. En anden bliver Petra Frey, der deltog i 1994 med Für Den Frieden Der Welt, og Marianne Mendt, der bidrag med Musik for Østrig i 1971.
Selvfølgelig vil også Nadine Beiler også deltage, og det samme vil en række andre østrigske stjerner som Peter Rapp, Christian Kolonovits og Thomas Rabitsch.
1.Trackshittaz - 51%
2.Conchita Wurst - 49%
Links: Østrig
Opdateret d. 24.2.2012