ESC 2012 - Nyheder
Atomic Kitten
Vil de forsvare Union Jack i Baku?
Avis: Atomic Kitten er Storbritaniens valg
Dato: 26.02.2012
Kilde: eurovision.tv/


Der har været usædvanligt stille omkring det britiske bidrag til Eurovision Song Contest 2012. Ud over de sædvanlige løse og vilde rygter fra 'uofficielle kilder' har BBC ikke ladet nogle seriøse oplysninger om Storbritaniens bidrag sive. Men nu kunne det tyde på at der sker noget.

I hvert fald vil den britiske avis The Daily Star Sunday vide, at det bliver gruppen Atomic Kitten, der skal forsvare Union Jack og den britiske ære i Azerbaijan i maj måned.

Det forventes at det britiske bidrag vil blive valgt efter samme koncept som sidste år; og det vil sige at BBC vil kunne melde ud om en 'Eurovision-pakke' bestående af et kendt navn og en sang. I 2011 viste dette sig at bestå af det kendte boyband Blue og sangen I Can, der opnåede en respektabel 11. plads i Düsseldorf.

Der er fortsat ikke fremkommet nogen officiel erklæring fra BBC om dette års bidrag, men efterhånden som den officielle deadline medio marts har nærmet sig har der været en lang række spekulationer om dette års bidrag.

Hvis det skulle være rigtigt at Atomic Kitten er valgt og har accepteret at være det britiske bidrag til Baku, vil det være med et par deltagere med tidligere Eurovision-erfaring. Gruppen består af Liz McClarnon, Natasha Hamilton og Jenny Frost, og sidstnævnte deltog i ESC 1999 i Jerusalem som en del af gruppen Precious, der blev nummer 12 med sangen Say It Again.

Ydermere var McClarnon som solist med i det britiske finale i 2007, hvor hun dog ikke lykkedes med at blive valgt med sangen (Don't It Make You) Happy.

Gruppen har haft flere ændringer i sammensætningen siden de blev lanceret i 1997. Blandt deres hits er numre som Whole Again, Eternal Flame, The Tide Is High (Get The Feeling), If You Come To Me. De har også haft to albums der blev nummer to i England, nemlig Right Now og Feels So Good.

Links: Storbritanien

Opdateret d. 27.2.2012