ESC 2012 - Nyheder
Onsdag aften klokken 20:30 Sofi Marinova synger for Bulgarien Dato: 29.02.2012 Kilde: eurovision.tv/ |
Den bulgarske finale afholdes i National Palace of Culture i Sofia, med Milenita Nikolova, Drago Draganov og Alexander Sano som værter. Der er showstart klokken 19:30, og du kan følge det hele live på BNT World og på eurovision.tv. Forventet sluttidspunkt kl. 22:30.
Se resultat nederst på siden
Aftenens finalister blev fundet ved en semifinale den 14. januar, hvor 22 udvalgte sange dystede om de 12 finalepladser. De tolv udvalgte bidrag er:
01. Go Week - The way you see the world
02. Todor Gadzhalov - Still love you
03. Steliyana Hristova - Putyat
04. Rene Ranev - Alone
05. Dess - Love is alive
06. Svetozar Hristov - Keep me down
07. Simona Sivanio - Eternal
08. Ivaylo Kolev ft. Hipnotik - Searching for the words
09. Sofi Marinova - Love unlimited
10. Vyara Pantaleeva - Vyara
11. New 5 - Chance for a better life
12. Tsvetelin Atanasov-Elvisa ft. DZ - Love goes around
Svetozar Hristov har tre gange tidligere forsøgt sig i det bulgarske grandprix, men det er første gang han når helt frem til finalen.
Sofi Marinova har derimod været med to gange og er begge gange kommet i finalen, hvor hun i 2005 blev nummer to og i 2007 nummer tre. Måske er tredje gang lykkens gang for Sofi og sangen Love Unlimited?
Også Simona Sivanio og Ivailo Kolev har været med i finalen to gange tidligere; Ivailo har en tredjeplads fra 2006 som bedste resultat.
Blandt aftenens gæsteartister finder vi som tidligere nævnt årets danske grandprix vinder Soluna Samay. Hun bliver suppleret af både den franske, den maltesiske og den cypriotiske repræsentant i ESC 2012 i Baku.
Endvidere vil der blive optræden af de bulgarske repræsentanter for 2007, Elitsa Todorova and Stoyan Yankoulov, der i Helsinki opnåede Bulgariens første og hidtil eneste finaleplads med sangen Water; den sluttede på en fornem femteplads.
Vinder af det bulgarske grandprix, og dermed Bulgariens repræsentant i ESC 2012 i Baku, blev Sofi Marinova med sangen Love unlimited.
Links: Bulgarien
Opdateret d. 29.2.2012