ESC 2012 - Nyheder

Estland skal finde Getter Jaani's efterfølger
Ott Lepland og 'Kuula' vandt Eesti Laul
Dato: 03.03.2012
Kilde: eurovision.tv/


I aften afsluttes Estlands jagt på en god estisk sang til Baku i programmet Eesti Laul. Efter to semifinaler er ti sange klar til aftenens finale.

Det foregår med start klokken 20:35 i Nokia Concert Hall i Tallinn. Afgørelsen træffes ved traditionel 50/50% jury- og tele-afstemning.

Se resultat nederst på siden.

Det skulle være muligt at følge showet live her... eller på eurovision.tv her...

Her er aftenens ti semifinalister med sangskriverne i parantes:

01. Loss Paranoias - Valedetektor (Loss Paranoias)
02. Teele Viira - City nights (Priit Uustulnd, Teele Viira)
03. Liis Lemsalu - Made up my mind (Liis Lemsalu, Rene Puura)
04. August Hunt - Tantsulõvi (August Hunt, Heiti Kender)
05. Lenna - Mina jään (Mihkel Raud, Lenna Kuurmaa)
06. POP Maniacs - I don't know (Rolf Roosalu)
07. Traffic - NASA (Ago Teppand, Jaan Pehk)
08. Tenfold Rabbit - Oblivion (Tenfold Rabbit)
09. Birgit Õigemeel & Violina - You're not alone (Mihkel Mattisen)
10. Ott Lepland - Kuula (Ott Lepland, Aapo Ilves)

En af aftenens artister har tidligere prøvet kræfter med Eurovision Song Contest, nemlig Lenna (Kuurmaa), der repræsenterede Schweiz i ESC 2005 i gruppen 'Vanilla Ninja', der opnåede en ottendeplads i Kiev med sangen Cool Vibes. Hun har desuden deltaget i Eesti Laul i både 2003, 2004 og 2010 med en andenplads i 2010 som bedste resultat.

Traffic har deltaget to gange tidligere i Eesti Laul, mens Birgit Õigemeel har deltaget en enkelt gang. Gruppen Violina blev desuden nummer tre i 2010.


Resultat af finale i Eesti Laul 2012

Efter første afstemningsrunde gik to sange videre til superfinalen, nemlig Lenna med sangen Mina jään og Ott Lepland med sangen Kuula. Og selv om Lenna faktisk fik flest stemmer i første afstemningsrunde endte det alligevel med sejr til Ott Lepland, der således fik billetten til Baku, hvor Estland starter i anden semifinale torsdag den 22. maj.


Sidste år sendte Estland Getter Jaani og sangen Rockefeller Street til Düsseldorf. Trods en status som en af forhåndsfavoritterne måtte Getter Jaani tage til takke med en 24. plads i finalen.

Links: Estland

Opdateret d. 4.3.2012