ESC 2012 - Nyheder
Max Jason Mai: Don't Close Your Eyes Slovakiets bidrag til ESC i Baku afsløret Dato: 06.01.2012 Kilde: eurovision.tv/ |
Allerede i november var der forlydender fra STV om at man ville lave en aftale med Miro majda om at repræsentere Slovakiet i Baku, og i dag blev det så bekræftet at Miro, under kunstnernavnet Max Jason Mai, vil forsvare de slovakiske farver med sangen Don't Close Your Eyes.
Miro - eller Max - har selv skrevet både tekst og musik til sangen, der bliver produceret af Michael "Elvis" Baskette. Den officielle video er under produktion og vil blive præsenteret ved en senere lejlighed, men du kan allerede nu lytte til studio-versionen af sangen.
Miro majda blev kendt i den slovakiske befolkning gennem deltagelse i Pop Idol 2009, hvor han blev nummer to. Og derudover var han også med i opløbet til at repræsentere Slovakiet i ESC 2011, hvor han dog måtte se tvillingerne i Twiins løbe med billetten til Düsseldorf.
Links: Slovakiet
Opdateret d. 7.3.2012