ESC 2012 - Nyheder
Geta Burlacu
21 bidrag til O melodie pentru Europa 2012
Lautar: Moldova valgte Pasha Parfeny
Dato: 11.03.2012
Kilde: esctoday.com/


Pasha Parfeny
I Moldova er der fuld damp under kedlerne i forberedelse til aftenens finale i det lokale grandprix, der som de foregående år afvikles under titlen O melodie pentru Europa 2012. Ud af 85 indsendte bidrag er ikke færre end 21 finalister udpeget, og de kæmper i aften om den moldaviske billet til Baku i maj måned.

Tyve af aftenens finalister er udpeget af en jury efter en række auditions, mens den sidste finaleplads er tildelt som et wildcard efter en afstemning på nettet.

Se resultat nederst på siden

Showet starter klokken 18:30 og sendes live fra TRM TV Studios i Chisinau, og kan følges live på eurovision.tv her...

De 21 finalister i Moldaviens nationale finale er: 01. Ruslan Taranu - Blanche
02. Irina Tarasiuc & MC Gootsa - Save a little sunshine
03. Pasha Parfeny - Lautar
04. Alexandru Manciu - If you leave
05. Paralela 47 - Arde
06. Ksenya Nikora - You better rush
07. Leria - A ray of sun
08. Cristina Croitoru - Fight for love
09. Mariana Mihaila - Live on forever
10. MC Mike & Human Place - Mole
11. Nicoleta Gavrilita - Crazy little thing
12. Geta Burlacu - Never ever stop
13. Adrian Ursu - Be yourself
14. Doininita Gherman - Welcome to Moldova
15. M Studio - Open your eyes
16. Anna Gulko - Ballad of love
17. Transbalkanica - Balkan riders
18. Dara - Open your eyes
19. Univox - Moody numbers
20. Akord - Live the show
21. Inaya - Lights

Du kan høre alle 21 finale-bidrag her...

En af de oprindelige finalister, den tidligere vinder af den moldaviske grandprix og Moldovas repræsentant i 2009, Nelly Ciobanu, har trukket sig af personlige årsager og er blevet erstattet af gruppe Akord.

Blandt de håbefulde finder man dog fortsat en tidligere vinder, nemlig Geta Burlacu der deltog for Moldova i 2009 med bidraget A century of love; hun nåede dog ikke til finalen men måtte tage til takke med en 12. plads i semifinalen.


Resultat af Moldovas nationale finale!
Vinder blev Pasha Parfeny med sangen Lautar. Han blev nummer to i seerafstemningen og nummer et hos juryerne. Vinderen af seer-afstemningen blev Cristina Croitoru.


I 2011 blev Moldova repræsenteret af gruppen Zdob si Zdub, der også var med da Moldova debuterede i Eurovision Song Contest i 2005.

Links: Moldova

Opdateret d. 11.3.2012