ESC 2013 - Nyheder
Sinplus
Die große Entscheidungsshow 2013 den 15. december
Schweiz først ude med lokalt grandprix
Dato: 27.06.2012
Kilde: escnorge.net/


Sinplus repræsenterede Schweiz i Baku
De sidste par år har der været tradition for, at Schweiz som det første land har afholdt deres lokale Melodi grand Prix og valgt deres bidrag til Eurovision Song Contest. Således ser det også ud til at skulle være for ESC 2013.

I hvert fald har Schweizer Fernseehen annonceret, at 'Die große Entscheidungsshow' igen i år afholdes i julemåneden, nærmere bestemt lørdag den 15. december. Og kulissen for det schweiziske show bliver ligesom sidste år Bodensee Arena i Kreuzlingen.

Finalefeltet bliver igen i år på 14 sange. Bidragene findes som vanligt i et samarbejde mellem en række radio- og tv-stationer, der repræsenterer de fire sprogstammer i alpelandet: tysk, italiensk, fransk og rætoromansk.

I 2012 blev Schweiz repræsenteret i Baku af duoen Sinplus og sangen Unbreakable. Duoen, der består af brødrene Ivan og Gabriel Broggini, vandt det lokale grandprix foran blandt andre den allerførste vinder af Eurovision Song Contest, Lys Assia, der i en alder af 87 forsøgte sig med et comeback. Dog uden held, da hun blev nummer otte i finalen.

I Baku lykkedes det ikke for de schweiziske brødre at komme videre til den store finale; de måtte tage til takke med 45 points og den utaknemmelige placering som nummer 11, kun syv points efter Ungarn, der snuppede den tiende og sidste finaleplads.

Links: Schweiz

Opdateret d. 1.7.2012