ESC 2013 - Nyheder
Izabo Israel 2012
Israel: 30 sange skal dyste om billetten til Malmø
IBA vil finde den store tegnebog frem
Dato: 11.08.2012
Kilde: ynet.co.il/


Izabo kom ikke i finalen i Baku
Det har knebet med topresultaterne for Iarael de seneste år, og det har som altid givet rygter om at Israel ikke ville deltage i Eurovision Song Contest. Men nu kommer der helt andre toner fra IBA: Israel deltager selvfølgelig, og deres bidrag findes ved et stort lokalt grandprix med semifinaler og finale.

IBA har nemlig bestemt sig for at lade sig inspirere af Sverige, Norge og Island, når de skal finde det israelske bidrag til det store show i Malmø i maj måned næste år. Og der vil tilsyneladende heller ikke blive sparet på noget; efter sigende dykker man dybt i pungen og bruger omkring tre millioner kroner på at finde den helt rigtige sang.

De vil arrangere tre semifinaler, hvor ti bidrag skal kæmpe mod hinanden om at være med i finalen. Tilsammen vil altså hele 30 sange dyste om retten til at repræsentere Israel i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø. Tidsmæssigt kommer det til at ligge nogenlunde samtidig med de nordiske konkurrencer, nemlig i januar og februar måned.

Ifølge det officielle site ynet.co.il skal tre TV-kanaler dele sendingene mellem sig ved at de skal sende en semifinale hver. Fra hver semifinale vil de tre bedste sange kvalificere sig til finalen. Derudover vil der yderligere blive givet et wildcard blandt de resterende 21 bidrage, der ikke kvalificerer sig direkte.

Hvorvidt det vil være telefonstemmer, en jury eller en kombination der afgør hvilke sange der kvalificerer sig til finalen vides ikke, men ud fra tidligere år er det troligt at publikum i det mindste vil ha' noget at sige.

Izabo repræsenterede Israel i Baku men kom ikke med i finalen

Links: Israel

Opdateret d. 11.8.2012