ESC 2013 - Nyheder
Terese fredenwall
Terese Fredenwall vandt Svensktoppen Nästa 2012
Første artist i Melodifestivalen er fundet
Dato: 19.08.2012
Opd.: 26.08.2012
Kilde: sverigesradio.se/


Terese Fredenwall vandt Svensktoppen Nästa 2012
Opd. 26.8.2012: Vinderen af Svensktoppen Nästa 2012 blev Terese Fredenwall, der dermed bliver den først kendte deltager i næste års udgave af Melodifestivalen. Terese og sangen Drop The Fight vandt den endelige finale-afstemning i en duel med Vapenbröder og sangen Vapenbröder.

Og dermed kender vi den første af de 32 artister, der næste år skal dyste i Melodifestivalen om retten til at repræsentere Sverige i Eurovision Song Contest 2013 på hjemmebane i Malmö den 18. maj.


I morgen, søndag den 26. august, kender vi den første af i alt 32 deltagere i næste års udgave af Melodifestivalen. Det sker når vinderen af Sveriges Radios talent-konkurrence "Svensktoppen nästa 2012" bliver kåret. Vinderen får plads i én af Melodifestivalens fire delfinaler.

"Svensktoppen nästa" er en talentkonkurrence for sangskrivere og artister som har løbet gennem hele sommeren, med i alt 25 delfinaler rundt om i P4's lokalradioer i Sverige. I alt 950 nyskrevne sange blev indsendt, og nu står otte finalister klar til at kæmpe om sejren i den store finale på Liseberg i Göteborg næste søndag. Værter er Lasse Kronér og Annika Jankell.

Vinderartisten vil få en plads i Melodifestivalen 2013, men det bliver ikke med vindersangen men med en helt ny sang, da bidragene i Melodifestivalen ikke må spilles før i starten af februar måned.

De otte finalister er valgt af en jury bestående af Christer Björkman, Carolina Norén, Kaj Kindvall, Kerstin Behrendtz og Maths Broborg.

Svensk tv's Mr. Eurovision, Christer Björkman, bliver en af dem der sidenhen skal hjælpe vinderen med at finde sin sang til Melodifestivalen. Han menar at de to musikkonkurrencer har en stærk kopling. "Svensktoppen er en naturlig platform For deltagerne i Melodifestivalen," siger han.

De otte finalister er: 1. Vapenbröder – Vapenbröder
2. Clara Klingenström – It Makes Me Crazy
3. Adam Sagström – Alla broar som jag bränt
4. Tezza Ericsson – I Wanna Go
5. Kalle Nilsson – Minnen från igår
6. Therese Fredenwall – Drop The Fight
7. Elvira Fisk – Real Life Fairytale
8. Chris Michols – From The Start

Du kan følge finalen i morgen søndag den 26. august på Sveriges Radios P4 fra klokken 14:03 til 15:30.

Du kan læse mere om "Svensktoppen nästa" og høre de otte finalemelodier her...

Links: Sverige

Opdateret d. 26.8.2012