ESC 2013 - Nyheder
MF 2013
Rigtig mange nye navne i Melodifestivalen 2013
16 bidrag til to semifinaler præsenteret
Dato: 19.11.2012
Kilde: melodifestivalen.se/


Mandag blev de første 16 bidrag til Melodifestivalen 2013 præsenteret ved et pressemøde i Stockholm. Og man kan konstatere at det bliver et rekord-år hvad angår debutanter. Hele 22 af de 32 artister/grupper er med for første gang, og det samme gælder for hele 46 af 72 sangskrivere.

På dagens preessemøde fik vi et første møde de 16 bidrag der skal deltage i de to første semifinaler i henholdsvis Karlskrona den 2. februar og i Göteborg den 9. februar.

Karlskrona den 2. februar:

  1. Cookies N Beans - Burning Flags (Fredrik Kempe)
  2. Marie N'Diaye - Gosa (Johan Åsgärde, Mattias Frändå & Mary N’diaye)
  3. YOHIO - Heartbreak Hotel (Johan Fransson, Tobias Lundgren, Tim Larsson, Henrik Göranson, YOHIO)
  4. Jay-Jay Johanson - Paris (Jay-Jay Johanson)
  5. Anna Järvinen - Porslin (Björn Olsson, Martin Elisson)
  6. David Lindgren - Skyline (Fernando Fuentes, Henrik Nordenback, Christian Fast)
  7. Eric Gadd - Vi Kommer Aldrig Att Förlora (Eric Gadd, Thomas Stenström, Jacob Olofsson)
  8. Michael Feiner & Caisa - We’re Still Kids (Michael Feiner, Caisa Ahlroth)
Göteborg den 9. februar:
  1. Joacim Cans - Annelie (Joacim Cans)
  2. Anton Ewald - Begging (Fredrik Kempe, Anton Malmberg Hård af Segerstad)
  3. Sean Banan - Copacabanana (Sean Banan, Ola Lindholm, Hans Blomberg, Joakim Larsson)
  4. Rikard Wolff - En Förlorad Sommar (Tomas Andersson Wij)
  5. Erik Segerstedt & Tone Damli - Hello Goodbye (Robin Fredriksson, Mattias Larsson, Måns Zelmerlöw)
  6. Felicia Olsson - Make Me No 1 (Amir Aly, Henrik Wikström, Ingela Pling Forsman, Maria Haukaas Mittet)
  7. Pernilla Wahlgren, Hanna Hedlund & Jenny Silver - On Top Of The World (Peter Boström, Thomas G:son)
  8. Louise Hoffsten - Only The Dead Fish Follow The Stream (Louise Hoffsten, Sandra Bjurman, Stefan Örn)
Selv om der er mange debutanter er der da også en række kendte navne i MF-sammenhæng.

Cookies N Beans deltog således i Melodifestivalen 2009 med sangen What If. Og sangskriveren til deres bidrag, Fredrik Kempe, har som bekendt vundet Melodifestivalen hele tre gange tidligere, nemlig i 2008, 2009 og 2011. David Lindgren fik sin debut i Melodifestivalen sidste år med en flot tredjeplads med bidraget Shout It Out. Og Michael Feiner er den ene halvdel af duoen The Attic, der deltog i MF 2007.

Sean Banan deltog sidste år, hvor han lige netop missede en plads i finalen. Erik Segerstedt er "E'et" i E.M.D., der blev nummer tre i MF 2009 med Baby Goodbye; i år vil han synge duet med den norske popstjerne Tone Damli, der blev nummer to i det norske grandprix i 2009, kun slået af den senere ESC-vinder Alexander Rybak.

En trio dannet specielt til lejligheden, bestående af de tre MF-veteraner, Pernilla Wahlgren, Hanna Hedlund og Jenny Silver, vil deltage med sangen On Top Of The World, der er skrevet af det samme sangsrkiverteam der kreerede sidste års vinder Euphoria.

De sidste 16 bidrag afsløres ved et tilsvarende pressemøde næste mandag.

MF semi 1
Deltagerne i den første semifinale i Karlskrona den 2. februar.

Links: Sverige

Opdateret d. 19.11.2012