ESC 2013 - Nyheder

Spaniens repræsentant afsløres i aften
Iflg Spanske medier El Sueño de Morfeo
Dato: 17.12.2012
Kilde: esc-dk.dk/


Ifølge esctoday.com vil årets spanske artistnavn blive afsløret i aften klokken 20:00. Men allerede nu har flere spanske medier historier om at det er gruppen El Sueño de Morfeo, der er valgt.

Gruppen, hvis navn betyder Drømme-Teater, består af David Feito, Raquel del Rosario og Juan Luis Suarez.

Televisión Española har tidligere annonceret at man vil satse på et kendt og etableret artist-navn, ligesom det var tilfældet i 2012 med Psatora Soler.

Gruppen har allerede udarbejdet en række uudgivne numre og er ved at færdiggøre andre.

I samarbejde med tve vil en række af disse bidrag blive udvalgt, som man så kan høre på tve's hjemmeside. Sidenhen bliver der afholdt et live show, hvor de udvalgte sange fremføres.

Det spanske bidrag vil herefter blive valgt efter en afstemning hvor både en fagjury og de spanske tv-seere stemmer om hvilken sang El Sueño de Morfeo skal fremføre på scenen i Malmø den 18. maj.

Som medlem af 'BIG FIVE' er Spanien forhåndskvalificeret til finalen.

Links: Spanien

Opdateret d. 17.12.2012