ESC 2013 - Nyheder
Zlata Ognevich
Ukraine afholdt finale søndag formiddag
Zlata Ognevich vandt med 'Gravity'
Dato: 23.12.2012
Kilde: esctoday.com/


Zlata Ognevich
Så fik vi afviklet søndagens finale i Ukraine. Vinderen blev Zlata Ognevich og sangen Gravity, og heldigvis var den ikke blandt de seks sange der på forhånd var i fare for diskvalifikation. Så måske bliver det rent faktisk Zlata vi får at høre i maj måned.

Zlata var på forhånd regnet for en af søndagens favoritter til at snuppe den ukrainske billet til Malmø. Hun fik da også toppoints 20 fra både jury og sms-afstemning. Zlata fik 8638 sms-astemmer, langt mere end de øvrige 19 bidrag tilsammen.

I 2011 var Zlata med helt fremme inden afgørelsen faldt. Dengang vandt Mika Newton over netop Zlata med ganske få stemmer. Der blev dengang snakket om at der var småfusk med i billedet ved optællingen, men selv om arrangørerne tilbød Zlata Ognevich en omafstemning, som hun dog ikke tog imod, stod resultatet fast.

Musikken er skrevet af Mikhail Nekrasov, der også skrev Ukraines bidrag i 2006 'Show me your love', der blev sunget af Tina Karol. Teksten er af Karen Kavaleryan, der syv gange tidligere har bidraget med tekster til Eurovision Song Contest, nemlig Rusland 2002 og 2006, Hviderusland 2007, Armenien 2007 og 2010, Ukraine 2008 samt Georgien 2008.

Den samlede top-5 stilling i afstemningen blev:

1. Zlata Ognevich - 40 points
2. Dasha Medovaya - 37 points
3. Eduard Romanyuta - 33 points
4. Tatiana Shirko - 32 points
5. Maria Yaremchuk - 30 points


Optakt
Søndag formiddag er der finale i Ukraine. Mindre end to dage efter at der var frist for at vise interesse for at deltage, bliver det ukrainske grandprix afholdt med i alt 20 deltagende bidrag. Det skal blive spændende at se hvilken kvalitet show man kan stable på benene med så kort varsel.

Showet starter klokken 10:50 med Timur Miroshnichenko, Tatiana Terekhova og Tatiana Goncharova som værter. Det kan følges live på eurovision.tv.

Vinderen findes efter traditionel 50/50% jury- og sms-afstemning. Hvis to sange har lige mange points er det juryens stemmer der er afgørende.

Følgende artister er med i den videre proces:

• Oksana Pekun and Maxim Novitsky - Zeleniy dubochok
• Maria Yaremchuk - Imagine
• Marietta - Wonder
• Dmitry Yaremchuk - Mamo
• Inesh - Delayu shag
• Zlata Ognevich - Gravity
• Duet "Emoushen" - Saviour
• Ensemble "Hvozdivchanka" - Naleteli gusenyata
• Realivanna - You gave me everything
• Tatiana Shirko - Feeling like a sir
• Group "Trinity" - Belym po belomu
• Ana Stesiya - Dare to change
• Alina Grosu - Let go
• Dasha Medovaya - Don't want to be alone
• Lena Korneeva - You'll be the winner forever
• Anheliya - Love is life
• Eduard Romanyuta - Get real with my heart
• Matviy Vermiyenko - Otkyvay menya
• Group "DyOfyl'my" - Medlyak
• Dmitry Skalozubov - Davno

Der er en række kendte navne på listen, herunder også artister der tidligere har været med i det ukrainske grandprix. Både Zlata Ognevich, Dasha Medova, Elena Korneeva og Eduard Romanyuta var således med i 2011.

Diskvalifikation?
Flere fan-sider beretter, at mindst seks af dagens finalister tilsyneladende ikke overholder reglerne om at sangene ikke må være offentliggjort inden den 1. september. Dette skulle således gælde sangene nr. 1, 8, 9, 12, 18 og 19.

Hvis en af disse skulle gå hen og vinde står de sandsynligvis overfor diskvalifikation. Men spørgsmålet er så, om det kun er sangen der bliver diskvalificeret, så artisten får mulighed for at vælge en anden sang, evt. i samarbejde med NTU.

Maria Yaremchuk Oksana Pekun Zlata Ognevich

Links: Ukraine

Opdateret d. 27.12.2012