ESC 2013 - Nyheder
Sopho Gelovani & Nodiko Tatishvili
Georgien vælger ESC repræsentant internt
Sopho & Nodiko for Georgien i Malmø
Dato: 31.12.2012
Kilde: esctoday.com/


GPB, det nationale tv-selskab i Georgien, har her til morgen bekræftet, at Sopho Gelovani og Nodiko Tatishvili er valgt til at repræsenter Georgien i Eurovision Song Contest 2013, der afholdes i Malmø i maj måned. GPB har dermed som en lang række andre lande valgt deres repræsentant internt.

Der er endnu ikke yderligere oplysninger om hvordan Georgiens bidrag bliver valgt. Dette er IKKE deres eurovision bidrag men klip fra en tidligere optræden på georgisk tv.

Georgien debuterede i Eurovision Song Contest i 2007, hvor Sopho Khalvashi opnåede en 12. plads med sangen Visionary Dreams. De har som bedste resultat opnået en niendeplads i både 2010 og 2012. Deres deltagelse i Malmø bliver sjette gang de deltager.

2007 - Sopho Khalvashi - Visionary Dream - 12. plads
2008 - Diana Ghurtskaia - Peace Will Come - 11. plads
2009 - Stefane & 3G - We Don't Wanna Put In - Deltog ikke *)
2010 - Sofia Nizharadze - Shine - 9. plads
2011 - Eldrine - One more day - 9. plads
2012 - Anri Jokhadze - I'm a Joker - 14. plads i semifinalen

*) Udvalgt men deltog ikke da sangen indeholdt politiske budskaber


Opdateret 12.1.2013:
Thomas G:son, eller Gustafsson som han egentlig hedder, er udpeget til at skrive det bidrag, som Sopho og Nodiko skal fremføre i Malmø. Han var jo sammen med Peter Boström manden bag "Euphoria", den svenske vindersang fra Baku.

Thomas G:son er født i 1968. Han har tidligere deltaget i en lang række europæiske landes melodigrandprix'er, og syv gange tidligere er en af hans melodier blevet udvalgt til Eurovision Song Contest. Det gælder således Sverige (2001, 2006 og 2012), Norge (2007), Danmark (2010) og Spanien (2007 og 2012).

Thomas G:son har iøvrigt ikke mindre end fem bidrag med i Melodifestivalen 2013, der sættes i gang med første semifinale lørdag den 2. februar.

Links: Georgien

Opdateret den 12.1.2013