'Milli Seçim Turu 2013' finder endnu en uge-vinder Leyla Eliyeva klar til Azeri semifinale
Dato: 19.01.2013
Kilde: Eurovisionaz.com/
Leyla Eliyeva
128 artister meldte sig under fanerne, da Ictimai TV indbød interesserede til at komme ud af busken og deltage i den nye udgave af Azerbaijans lokale grandprix, 'Milli Seçim Turu 2013'. Efter en række auditions er vi i fuld fart på kapløbet om at repræsentere 'The Land of Fire' i Malmø i maj måned.
Konceptet er det samme som de seneste to år: Over en periode på otte uger vil én artist ugentligt kvalificere sig til semifinalen. Herfra går fem videre til finalen. Der er endnu ikke sat dato på semifinale og finale, men mon ikke det bliver i slutningen af februar.
Hver dag i løbet af ugen, med start klokken 18:00 lokal tid, får ugens ni artister lejlighed til at præsentere sig for de azerbaijanske tv-seere efter dette program:
• Mandag - Eurovision hits
• Tirsdag - Azerbaijans musik
• Onsdag - World hits
• Torsdag - Scene fremtræden
• Fredag - Frit sangvalg
Fredag afsluttes afstemningen og én af ugens ni artister går videre til semifinalen. Værter er Leila Guliyeva og Konul Arifkizi.
I går fik vi afsluttet den fjerde uge, og det betød en semifinaleplads til Leyla Eliyeva. Foreløbig er der sikret plads i semifinalen til disse fire artister: