DMGP 2013 - Nyheder
Simone Egeriis
Hvem vinder Dansk Melodi Grand Prix 2013?
Simone er klar favorit hos bookmakerne
Dato: 24.01.2013
Kilde: melodigrandprix.net


Simone er favorit
I skrivende stund, hvor der kun er én dag til det danske Melodi Grand Prix bliver afholdt i Boxen i Herning, ser det ud til at det kommer til at blive en dyst mellem Simone, Emmelie og Mohamed. For de tre artister ligger i top tre, uanset hvem man spørger. Outsidere er Brinck og Kate Hall.

Nu er det jo ikke altid favoritterne, der går hen og vinder. Se bare sidste år, hvor Soluna Samay højst overraskende overhalede resten af startfeltet indenom og slog de to store favoritter, Jesper samt Christian og Patrik. Eller husk tilbage til da Simone var storfavorit i 2010 men overraskende måtte tage til takke med en tredjeplads, mens Chanée & N'Evergreen løb med sejren.

Så måske er sagen ikke så klar og entydig endda.

Hvad siger bookmakerne?
Både Danske Spil og Bet365 har Simone og Stay Awake helt i top. Bet365 giver odds 2,2 mens Danske Spil er helt ned på 2,0 på en triumf for den tidligere Scenen Er Min vinder. På andenpladsen give Danske Spil odds 5,0 på en topgevinst til Emmelie de Forest og sangen Only Teardrops mens Bet365 giver odds 3,5. Og på tredjepladsen har begge spilfirmaerne Unbreakabel med Mohamed til hhv. odds 5,5 og 5,0.

Nu skal man huske at bookmakerne ikke er med for at gætte rigtigt men for at tjene penge. For dem betyder det ikke noget at f.eks. Brinck vinder med odds 14 eller 16, når bare der ikke er alt for mange der har spillet på dem.

Sådan ser odds ud lige i skrivende øjeblik:

Danske Spil
Bet365
Danske Spil
Bet365
Simone
Mohamed
Albin
Daze
Frederikke
2,0
5,5
12,0
25,0
30,0
2,2
5,0
12,0
23,0
30,0
Emmelie
Kate
Brinck
Jack Rowen
Louise
5,0
6,0
16,0
35,0
40,0
3,5
7,0
14,0
35,0
40,0

Hvad siger dr.dk's hjemmeside
I den afstemning der løber på dr.dk/grandprix er Simone i skrivende øjeblik fuldstændig urørlig med 3109 stemmer. I forhold til tidliger på ugen har Kate Hall nu overhalet både Mohamed og Emmelie de Forest på andenpladsen med 2588 stemmer, mens der er 2151, der tror mest på Mohamed.

Det er værd at bemærke at Simone også var en klar favorit i en tilsvarende afstemning på dr's hjemmeside sidste gang hun stillede op i det danske Melodi Grand Prix. Dengang i 2010 endte det med en tredjeplads til sangen How Will I Know.

Hvad siger fans'ene?
På fan-sitet eurosong.dk, der primært besøges af 'ægte' grandprix-fans, er Emmelie de Forest den store favorit med sangen Only Teardrops. Den får mere end dobbelt så mange stemmer som Simone's sang. Og her er Mohamed også på tredjepladsen.

Også dr.dk/grandprix har spurgt de 'rigtige' fans, personificeres af bloggeren Mette Svendsen. Hun taler for at top tre bliver Daze, Simone og Mohamed med Brinck som dark horse og Emmelie som eventuel overraskelse. Og fanklubbens formand, Johann Sørensen, er også varm fortaler for, at Daze med deres We own the universe kunne blive årets vinder af Dansk Melodi Grand Prix.

Hvem vinder så?
Her før jeg har set lørdagens generalprøve og altså før jeg har oplevet de ti bidrag fra den store og spændende scene i Boxen, er mit bedste bud Mohamed.

Ikke at det er min favorit (det er Emmelie de Forest, men sig det ikke til nogen, for jeg har sagt til Brinck at jeg synes at hans sang er den bedste; og den bliver da også bedre for hver gang jeg hører den ;-) Men jeg har en fornemmelse af at den tidligere X Factor deltager vil kunne overbevise danskerne. Men lad os nu se om sceneshowet holder.

Opdateret den 25.1.2013