ESC 2013 - Nyheder
Norsk MGP 2013
Hvem skal afløse Tooji som Norges nye grandprix-håb?
I aften: Anden norske delfinale i Florø
Dato: 26.01.2013
Kilde: www.nrk.no/mgp/


Lørdag er det tid til den anden af tre delfinaler i det norske Melodi Grand Prix MGP 2013. Syv bidrag dyster om tre finalepladser. Efter sidste års skuffelse, hvor Tooji sluttede sidst i finalen i Baku, satser Norge på nye triumfer i Malmø. I alt 21 bidrag er udvalgt blandt 600 indsendte sange.

NRK har holdt kortene usædvanligt tæt ind til kroppen i år. Først i onsdag blev de syv artister og deres bidrag til aftenens delfinale afsløret. Det er den nye norske MGP producer Vivi Stenberg, der har afløst den mangeårige MGP-general Per Sundnes på posten, der har indført flere fornyelser og ændringer i det norske grandprix.

Aftenens show afholdes i Florø, der ligger i vest-Norge små 125 km nord for Bergen, med Erik Solbakken og Jenny Skavlan som værter. Det starter kl. 19:55 og du kan følge det live her...

De tre finalister vælges efter en sms-afstemning blandt de norske tv-seere.

Anden delfinale lørdag den 26. januar 2013 i Florø
Sang
Artist
Plc.
Pts.
Det vakje mi tid Martin Blomvik
-
-
I'm with you Annsofi
-
-
On hold Shackles
-
-
No one Hank
-
-
Ulvetuva Fjellfolk
-
-
Shine with me Haji
-
-
I feed you my love Margeret Berger
-
-

Du kan høre de syv bidrag i deres helhed på Spotify, Wimp og iTunes via NRK's officielle hjemmeside.

Sidste lørdag i Steinkjer blev der finaleplads til Vidar Busk, Datarock og Gromth feat. Emil Solli-Tangen.

De tredje og sidste delfinale afholdes i Larvik næste lørdag. I alt ni bidrag kvalificerer sig til den store MGP-finale, der finder sted den 9. februar i Oslo Spectrum. Vinderen vil repræsentere Norge i Malmø i den anden semifinale den 16. maj.

Links: Norge

Opdateret den 1.2.2013