RTVSLO har tidligere meldt ud, at man i år ikke vil afholde en national finale, EMA, som man ellers traditionelt har gjort. I stedet vil tv-stationen internt finde frem til både artist og sang. Og det har altså nu mundet ud i valget af Hannah Mancini. Hannah Mancini er amerikaner, født i Los Angeles og er en etableret artist med erfaring inden for scene, tv og musik. Hun har tidligere deltaget i det slovenske grandprix EMA, det var i 2011 hvor hun sammen med Mike Vale deltog med sangen Ti si tisti. Slovenien er ved lodtrækning placeret i den første halvdel af første semifinale tirsdag den 14. maj, altså sammen med Emmelie der jo repræsenterer Danmark.
Links: Slovenien Opdateret den 1.2.2013 |