ESC 2013 - Nyheder
Eyþór Ingi Gunnlaugsson
Eyþór Ingi vandt Söngvakeppni Sjónvarpsins 2013
Island tager 'Ég á líf' med til Malmø
Dato: 02.02.2013
Kilde: eurovision.tv/


Eyþór Ingi Gunnlaugsson
Lørdag aften var der grandprix-finale på Island. Og vinderen af Söngvakeppni Sjónvarpsins 2013 blev den 24-årige Eyþór Ingi Gunnlaugsson med sangen Ég á líf, der er skrevet af Örlygur Smári og Pétur Örn Guðmundsson. Dette bliver derfor det islandske bidrag, når Eurovision Song Contest 2013 afholdes i Malmø i maj måned.

Der deltog som bekendt syv sange i den islandske finale, og efter første afstemningsrunde gik Ég á líf med Eyþór (udtales Eithor med 'blødt t') Ingi Gunnlaugsson og Ég syng! med Unnur Eggertsdóttir videre til superfinalen med flest stemmer fra tv-seerne. Og her blev det altså Ég á líf der trak det længste strå.

På forhånd var den tidligere vinder af det islandske grandprix, Birgitta Haukdal, af mange udenlandske fans anset som favorit, men de islandske tv-seere ville det altså anderledes.

Ved Eurovision Song Contest i Malmø deltager Island i første halvdel af den anden semifinale torsdag den 16. maj.


Optakt
Det islandske Melodi Grand Prix, Söngvakeppni Sjónvarpsins, afholdes i år med to semifinaler, der rullede over de islandske tv-skærme fredag og lørdag i sidste uge. Fra hver semifinale kvalificerede tre sange sig til finalen, der løber af stabelen i aften. Derudover er der uddelt et enkelt wildcard, så der deltager syv sange i finalen.

En seer-afstemning vil afgøre hvilken sang der skal repræsentere Island i Eurovision Song Contest 2013 i Malmø.

Lørdagens finale foregår i Harpa hall i Reykjavík og starter kl. 21:00 (20:00 lokal tid) med Guðrún Dís Emilsdóttir og Þórhallur Gunnarsson som værter. Der vil blive sendt en optaktsudsendelse, der starter 20:40. Begge dele vil kunne følges live her...

Aftenens show vil blive indledt med en gæste-optræden af Greta Salóme, der vandt sidste års udgave af Söngvakeppni Sjónvarpsins sammen med Jónsi. Den talentfulde violinist og komponist vil optræde med to numre fra sit seneste album, The Silence, der udkom kort før jul.

Finale lørdag den 2. februar
Sang
Artist
Plc.
Pts.
Lífið snýst Svavar & Hreindís Ylva
-
-
Meðal andanna Birgitta Haukdal
-
-
Ég á líf Eyþór Ingi Gunnlaugsson
1
-
Til þín Jógvan Hansen & Stefanía Svavarsdóttir
-
-
Ég syng! Unnur Eggertsdóttir
2
-
Vinátta Haraldur Reynisson
-
-
Ekki líta undan Magni Ásgeirsson
-
-

I aftenens startfeldt er der gensyn med den tidligere vinder af Söngvakeppni Sjónvarpsins, nemlig Birgitta Haukdal. Birgitta blev nummer ni i ESC 2003 med sangen Open Your Heart og anses af mange som favorit til at vinde igen i år med sangen Meðal andanna.

Jógvan Hansen har deltaget i Söngvakeppni Sjónvarpsins tre gange tidligere, i både 2009, 2010 og 2011, med en andenplads i 2010 som bedste resultat.

Halli Reynisson (Haraldur) deltog også i Söngvakeppni Sjónvarpsins i 2011 men kom ikke videre til finalen.

Derudover blev Magni Ásgeirsson sidste år nummer tre i det islandske grandprix med bidraget Hugarró.

Du kan høre alle tolv sange i det islandske grandprix her...

Svavar & Hreindís Ylva Birgitta Haukdal Eyþór Ingi Gunnlaugsson Jógvan Hansen & Stefanía Svavarsdóttir Unnur Eggertsdóttir Haraldur Reynisson Magni Ásgeirsson

Links: Island

Opdateret den 3.2.2013